Genoptagelse af sag om tilladelse til opførelse af sommerhus på [adresse1]

Natur- og Miljøklagenævnet genoptog en sag vedrørende Kerteminde Kommunes tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på ejendommen [adresse1], 5390 Martofte. Den oprindelige afgørelse af 30. januar 2015, som stadfæstede kommunens tilladelse, blev truffet ved en beklagelig fejl, da klagers supplerende bemærkninger ikke var afventet. Klager anmodede derfor om genoptagelse, hvilket nævnet imødekom.

Klagerens supplerende bemærkninger

Klager fremhævede, at ejendommen ligger i et område med værdifuld og følsom natur, og at enhver ændring af huset ville være synlig og markant fra kysten. Klager argumenterede for, at områdets undtagelse fra strandbeskyttelseslinjen ikke var begrundet i højdeforskelle eller bevoksning, der gjorde huset usynligt. Det blev anført, at en fordobling af husets grundareal og hævning af soklen burde medføre afslag, især da kommunen ikke havde forholdt sig til sammenlignelige lokalplaner for nærliggende sommerhusområder. Klager bestred også klassifikationen af sommerhuset som liggende i "sædvanlig landzone" og anmodede om en besigtigelse af de nærliggende sommerhusområder.

Sagens baggrund og ejendomsforhold

Ejendommen [adresse1] ligger i landzone inden for kystnærhedszonen og delvist i et Natura 2000-område, dog ligger fritidshuset uden for både strandbeskyttelseslinjen og Natura 2000-området. Størstedelen af ejendommen er udpeget som sårbart og særligt karakteristisk landskabsområde i kommuneplanen, hvor bebyggelse kun kan ske i ubetydeligt omfang. Det eksisterende fritidshus på 29 m² fra 1934 og et udhus på 7 m² fra 1948 ønskes erstattet af et nyt fritidshus på 49 m² og et udhus på 6 m². Ansøgningen begrundes med fugtproblemer og behov for et mere tidssvarende hus med bad og toilet, samt en forhøjelse af fundamentet med 0,5 meter for at sikre mod stormflod. Huset ønskes opført med samme placering og i samme materialer som det eksisterende.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Kerteminde Kommune meddelte landzonetilladelse den 6. november 2014 på vilkår om overholdelse af ansøgningen og etablering af godkendt spildevandsanlæg. Kommunen vurderede, at projektet havde helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3. Kommunen lagde vægt på, at der var tale om et mindre erstatningsbyggeri, der ikke ville påvirke Natura 2000-området negativt, og at det ikke krævede ny kystbeskyttelse. Kommunen bemærkede, at ejendommen ikke ligger i et lokalplanlagt sommerhusområde. Ansøger supplerede med, at huset ikke skulle anvendes til helårsbolig, og henviste til tidligere dispensationer givet til naboer i området for lignende byggerier.

Natur- og Miljøklagenævnet besluttede at genoptage sagen, da nævnet ved en fejl havde truffet afgørelse uden at afvente klagers supplerende bemærkninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at besigtige ejendommen eller de nærliggende sommerhusområder, da sagen blev anset for tilstrækkeligt oplyst.

Nævnets vurdering af landzonetilladelse

Nævnet vurderede sagen efter Planloven § 35, stk. 1, som kræver tilladelse til ny bebyggelse i landzone, herunder udvidelse af eksisterende sommerhuse. For arealer i kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5 a, må tilladelse kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 1.

Nævnet foretog en konkret vurdering baseret på planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt en afvejning af landzonebestemmelsernes hensyn. Nævnet lagde vægt på, at den tilladte størrelse og udformning afhænger af de konkrete landskabelige forhold og påvirkningen heraf, især i særligt værdifulde områder.

Praksis for sommerhusudvidelser

Nævnet henviste til sin praksis for udvidelser af fritidsboliger, som tager hensyn til områdets karakter:

• Meget værdifulde områder (f.eks. Natura 2000-områder, § 3-områder): Normalt gives der ikke tilladelse til udvidelse af sommerhuse. For helt små huse kan dog accepteres en mindre tilbygning på 6-8 m² til et tidssvarende badeværelse, og for lidt større huse 2-4 m².
• Øvrige områder uden særlige naturinteresser: Fritliggende sommerhuse kan efter konkret vurdering tillades udvidet til i alt 60-80 m².
• Områder præget af ensartede sommerhusgrundstørrelser: Udvidelse kan tillades op til ca. 100 m².

Nævnet har ikke en generel praksis om at acceptere udbygning af mindre sommerhuse i landzone op til 100 m².

Nævnets konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kerteminde Kommunes vurdering. Nævnet bemærkede, at der var tale om et eksisterende fritidshus, der udvides med 20 m² til 49 m² med henblik på installation af sanitære faciliteter. Ejendommen ligger uden for strandbeskyttelseslinjen, Natura 2000-området og planlagt sommerhusområde. Selvom ejendommen ligger i et område med særlige landskabelige interesser, er bygningerne og det omkringliggende haveareal specifikt undtaget fra kommuneplanens udpegning som sårbart og særligt karakteristisk landskab. Nævnet tilsluttede sig kommunens vurdering, at det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, og at ændret anvendelse til helårsbolig fortsat vil kræve landzonetilladelse.

Nævnet ophævede sin tidligere afgørelse af 30. januar 2015 og traf en ny afgørelse om stadfæstelse af Kerteminde Kommunes afgørelse af 6. november 2014.