Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning i Køge Kommune

Sagen omhandler en klage over Køge Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af en parcel fra ejendommen [adresse1], matr.nr. [...1] [...], Herfølge, med henblik på opførelse af et enfamiliehus. Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 2,5 ha beliggende i landzone i et rammeområde for det åbne land i Kommuneplan 2013 for Køge Kommune. Den ansøgte udstykning vedrører en del af ejendommen, der ifølge ansøger tidligere har været bebygget.

Kommunens oprindelige afslag

Køge Kommune meddelte den 14. august 2014 afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne fravige den restriktive praksis for administration af landzonebestemmelserne, herunder at udstykningen ikke var nødvendig for ejendommens landbrugsdrift. Kommunen oplyste desuden, at de var i dialog med Naturstyrelsen om landsbyudvikling og eventuelle nye afgrænsninger af landsbyer, hvilket kunne åbne for tilladelse på et senere tidspunkt. Kommunen fastholdt afslaget den 21. november 2014.

Klagers argumenter

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte, at kommunens begrundelse var standardiseret og manglede en konkret vurdering af sagen. Det blev fremhævet, at den pågældende grund ligger midt i en husrække og at nybyggeri ville retablere denne række, da grunden historisk set har været bebygget fra før 1790 til ca. 1910-1920. Klager argumenterede for, at grunden ikke ligger i det åbne land, men er omgivet af bebyggelse. Endvidere blev det anført, at ejendommen ikke længere kan fungere som en moderne landbrugsejendom, og at udstykningen ville være uden betydning for den fremtidige drift. Klager henviste også til, at Køge Kommune i en lokalplan har udlagt et større område tæt på ejendommen til boligbebyggelse.

Kommunens bemærkninger til klagen

Køge Kommune fastholdt, at hovedformålet med Planloven § 35, stk. 1 er at modvirke byspredning og sikre, at byudvikling kun sker i planlagte områder. Kommunen fandt ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis. Kommunen bemærkede desuden, at matr.nr. [...1] aldrig har været en selvstændig ejendom og er samnoteret med den øvrige ejendom. Ifølge kommunens luftfotos/giskort har der ikke været bebyggelse på ejendommen i de angivne perioder.

Supplerende bemærkninger

Klager supplerede med henvisning til historiske kort, der angiveligt viste bebyggelse på grunden. Klager opfordrede Natur- og Miljøklagenævnet til at pålægge Køge Kommune at besigtige grunden. Kommunen gentog, at der ikke forelå særlige omstændigheder, og at udstykningen ikke var nødvendig for landbrugs-, skovbrugs- eller fiskeridrift, hvilket er i strid med planlovens intentioner om at friholde landzonen for anden anvendelse.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) fandt ikke anledning til at besigtige ejendommen, da sagen blev anset for tilstrækkeligt oplyst på baggrund af det fremsendte materiale og luftfotos. Nævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets vurderingsgrundlag

NMK vurderede sagen ud fra de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som planlovens landzonebestemmelser skal varetage. Ved vurderingen indgik også betydningen af afgørelsen for fremtidige, lignende sager. Formålet med kravet om landzonetilladelse til udstykning er at sikre, at der ikke sker udstykning til bebyggelse eller anvendelse, der strider mod planlovens formål, herunder at undgå en planlægningsmæssig uheldig udvikling.

Praksis for landzonetilladelser

Det følger af planlovens formål, at der som hovedregel ikke bør gives tilladelse til udstykning af ejendomme i landzone, der skaber en ny frit omsættelig ejendom i det åbne land. Udstykning til boligformål skal så vidt muligt ske i områder, der er udlagt hertil gennem planlægning. Praksis er restriktiv for fritliggende boliger i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse, selv lige uden for landsbyer og tæt på byzone, for at opretholde en klar grænse mellem by og land. Nyt boligbyggeri i landsbyer bør baseres på en samlet planlægning.

Vurdering af 'huludfyldning'

Klager havde anført, at der var tale om 'huludfyldning'. NMK fastslog, at begrebet 'huludfyldning' har et meget begrænset anvendelsesområde, typisk for ubebyggede grunde, der er omkranset af bebyggelse. Denne situation forelå ikke i den konkrete sag, da ejendommen både mod øst og vest vender ud mod ubebyggede arealer.

Nævnets konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Køge Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at udstykning af matr.nr. [...1] som en selvstændig ejendom med henblik på opførelse af en helårsbolig er i strid med de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. En tilladelse til det ansøgte ville desuden kunne få en uheldig betydning for andre lignende ansøgninger i området. Klagerens argument om, at grunden tidligere har været bebygget, kunne ikke føre til et ændret resultat. På den baggrund stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Køge Kommunes afgørelse af 21. november 2014.