Command Palette

Search for a command to run...

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til byggeri og ændret anvendelse på ejendom i Gribskov

Dato

23. september 2015

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (før 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i sag om byggeri og ændret anvendelse på en ejendom i Aggebo i Gribskov

Sagen omhandler Gribskov Kommunes afgørelser af 7. og 8. juli 2014 vedrørende landzonetilladelser til en ejendom i Aggebo, Valby. Ejendommen, matr.nr. [...2] Aggebo, Valby, beliggende [adresse1], er en landbrugsejendom på 8,7 ha i det åbne land, ca. 3,3 km nordøst for Helsinge. Området er udpeget som bevaringsværdigt landskab og særligt værdifuldt landbrugsområde i Gribskov Kommuneplan 2013-25.

Ejendommens baggrund og ansøgte projekter

Ejendommen blev erhvervet i 2012, hvorefter en del af de gamle bygninger, ca. 500 m2, blev nedrevet. Den nuværende ejer, repræsenterende [virksomhed1] ApS, [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] I/S, ønskede at flytte virksomhedsaktiviteterne til ejendommen for at sikre moderne faciliteter.

De ansøgte projekter omfattede:

  • Opførelse af ny beboelse på 248 m2.
  • Opførelse af kontor og mødelokaler på 108,5 m2 til IT-virksomhederne, arkitektonisk integreret med det nye stuehus.
  • Indretning af eksisterende lade (362 m2) til værksted, maskinhal og stald.
  • Anlæg af overdækket mødding (35 m2).
  • Opførelse af kombineret ridehal og lade (966 m2).
  • Opførelse af tre læskure (30 m2 hver) på løsdriftfolde.
  • Ændret anvendelse af eksisterende stuehus (143 m2) til anneks for kursister/korttidsansatte, med mulighed for aftægtsbolig.
  • Anlæggelse af ridebane (20 x 50 m).
  • Godkendelse af erhvervsmæssigt dyrehold (op til 30 islandske heste, svarende til 9,02 dyreenheder).
  • Opstilling af en 24,6 m høj husstandsmølle (25 kW) til selvforsyning af elektricitet.

Kommunens vurdering og tilladelser

Gribskov Kommune besigtigede ejendommen og vurderede, at projektet ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger eller forringe beskyttet natur. Kommunen meddelte landzonetilladelse til det samlede projekt, herunder IT- og hestevirksomhed, nyt stuehus, ændret anvendelse af eksisterende lade og stuehus, ridehal, mødding, læskure og ridebane. Kommunen fandt, at projektet var helstøbt og kunne indpasses uden væsentlige gener for landskab og naboer. Særligt blev det fremhævet, at IT-virksomheden var diskret, og hestevirksomheden en naturlig udnyttelse af ejendommens funktioner.

Kommunen meddelte også særskilt landzonetilladelse til husstandsmøllen, idet den vurderede, at møllen kunne indpasses uden væsentlige visuelle eller fysiske gener.

Tilladelserne blev givet på en række vilkår, herunder krav til materialevalg, farver, ingen vinduer i ridehallens vestvendte facade, fastholdelse og forlængelse af pilehegn mod vest, ingen kunstigt lys ved ridebane, og tinglysning af vilkår på ejendommen i henhold til Planloven § 55.

Naboklager

Naboerne på [adresse2] klagede over den betydelige udvidelse af bygningsmassen på det smalle areal, herunder ridehallen på ca. 1.000 m2 og husstandsmøllen mindre end 200 m fra deres ejendom. De frygtede visuelle gener, lysgener og værditab. De foreslog, at de største bygninger blev flyttet længere mod øst for at mindske synligheden. Ansøger bemærkede, at ridehallens placering var valgt for at minimere terrænregulering og visuel påvirkning, og foreslog at undlade vinduer mod vest og forlænge beplantning. Klagerne henviste også til en lignende sag i nærområdet. Gribskov Kommune fastholdt sin vurdering efter klagen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet vurderede ansøgningerne ud fra planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, herunder hensynet til naboer og præcedens.

IT- og hestevirksomhed

Nævnet fandt enstemmigt, at IT-virksomheden, som en mindre konsulentvirksomhed med få ansatte og uden udendørs arbejde, kunne indpasses uden nævneværdige problemer. Ligeledes blev hestevirksomheden, med op til 30 islandske heste og få ansatte, anset for naturligt at høre til på landet.

  • Afgørelse: Tilladelsen til at drive IT-virksomhed og hestevirksomhed på ejendommen blev stadfæstet enstemmigt.

Nyt stuehus

Nævnet bemærkede, at opførelse af et stuehus på en landbrugsejendom kræver landzonetilladelse, hvis bruttoetagearealet overstiger 250 m2 væsentligt. Nævnets praksis er normalt at tillade op til 250-300 m2 til erstatning for en eksisterende bolig, og afslag gives normalt for boliger over 400 m2, medmindre der foreligger særlige forhold. Det ansøgte projekt omfattede et beboelsesareal på 248 m2 og en kontorbygning på 108,5 m2, i alt 356,5 m2 bebygget areal. Inklusive carport, vindfang og terrasser var det samlede visuelle indtryk 611 m2.

  • Afgørelse: Et flertal på 6 medlemmer ændrede tilladelsen til det sammenbyggede stuehus og kontorbygning til et afslag, da byggeriet langt oversteg normal praksis og ville virke dominerende i det bevaringsværdige landskab.

Eksisterende stuehus (anneks)

Det eksisterende stuehus ønskedes bevaret og anvendt som anneks til indlogering af kursister og korttidsansatte. På sigt ønskedes bygningen anvendt som aftægtsbolig. Nævnet bemærkede, at ændret anvendelse til indlogering er en planlægningsmæssigt relevant ændring, der forudsætter landzonetilladelse. En ændret anvendelse som aftægtsbolig på en ejendom på 8,7 ha er ikke omfattet af undtagelsen fra kravet om landzonetilladelse i Planloven § 36, stk. 1, nr. 12 og forudsætter i givet fald også landzonetilladelse. Nævnets praksis er normalt ikke at tillade en ny beboelsesbygning uden krav om nedrivning af den eksisterende.

  • Afgørelse: Da nævnet ændrede tilladelsen til det nye stuehus til afslag, bevarede det eksisterende stuehus sin status som bolig. Et flertal på 6 medlemmer stadfæstede tilladelsen til at bruge det eksisterende stuehus som anneks til indlogering af kursister og korttidsansatte.

Ridehal og lade

Opførelse af bygninger m.v. til virksomheder af ikke-jordbrugsmæssig karakter, som en ridehal, forudsætter landzonetilladelse. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis bør der i områder med særlige landskabelige værdier normalt udvises tilbageholdenhed med at tillade nyt byggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervet. Den ansøgte kombinerede ridehal og lade var på 966 m2, hvoraf ridehallen udgjorde 861 m2. Bygningen skulle sammenbygges med den eksisterende lade på 362 m2.

  • Afgørelse: Et flertal på 7 medlemmer fandt, at en ridehal af denne størrelse ville fremstå dominerende og markant påvirke det beskyttede landskab, især i kombination med den eksisterende bygning. Tilladelsen til den kombinerede ridehal/lade blev ændret til et afslag.

Indretning i eksisterende bygning (maskinhal, værksted, stald)

Ændret anvendelse af den eksisterende lade til maskinhal, værksted og hestestald var ikke omfattet af undtagelsen i Planloven § 37, stk. 1 og krævede derfor landzonetilladelse. Nævnet vurderede, at hensynet til at bevare og udnytte eksisterende værdier talte for den ændrede anvendelse.

  • Afgørelse: Tilladelsen til den ændrede anvendelse af laden til maskinhal og værksted m.v. blev stadfæstet enstemmigt.

Overdækket mødding

Møddingen på 35 m2 skulle anlægges op ad den eksisterende lade.

  • Afgørelse: Nævnet fandt enstemmigt, at der ikke var afgørende planlovsmæssige forhold, der talte imod placeringen, og tilladelsen til den overdækkede mødding blev stadfæstet.

Læskure

Nævnet er normalt tilbageholdende med at tillade hytter og skure i det åbne land, men kan tillade fritliggende læskure ved særlig dyrevelfærdsmæssig begrundelse. Der var ansøgt om tre 30 m2 store læskure til islandske heste i løsdrift, placeret ca. 80 m fra eksisterende bebyggelse. Nævnet anerkendte den dyrevelfærdsmæssige begrundelse, men fandt, at læskurene burde placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, når foldene lå op ad denne.

  • Afgørelse: Tilladelsen til at opføre de tre læskure blev ændret til et afslag enstemmigt.

Ridebane

Der var ansøgt om en ridebane på 20 x 50 m med fast hegn, men uden lysmaster.

  • Afgørelse: Nævnet fandt enstemmigt, at hverken planlægningsmæssige eller landskabelige forhold talte imod anlægget, og tilladelsen til anlæg af ridebane blev stadfæstet.

Husstandsmølle

Sagen blev behandlet efter de dagældende regler i Miljøministeriets cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret kræver, at husstandsmøller skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg (praksis ca. 20 m). Møllen skulle opstilles ca. 20 m fra laden i et bevaringsværdigt landskab.

  • Afgørelse: Et flertal på 8 medlemmer fandt, at husstandsmøllen ville fremtræde synlig og have en væsentlig negativ påvirkning på oplevelsen af det bevaringsværdige landskab. Tilladelsen til at opstille husstandsmøllen blev ændret til et afslag.

Lignende afgørelser