Afslag på landzonetilladelse til udstykning og opførelse af enfamiliehus stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Odense Kommunes afslag på en landzonetilladelse til udstykning af en ejendom med henblik på opførelse af et enfamiliehus. Ejendommen, matr.nr. [...1] Bellinge By, Bellinge, [adresse2] 1, er landbrugsnoteret og ligger i landzone i et jordbrugsområde med drikkevandsinteresser ifølge kommuneplanen. Ejendommen består af et stuehus, et fyrrum/pakrum og to drivhusbygninger, og klager ønskede at udstykke en del af den til en ny ejendom ([adresse2] 3) til beboelse.

Kommunens begrundelse for afslag

Odense Kommune begrundede afslaget med, at området er udlagt som jordbrugsområde, hvor der ikke er planlagt for nye boliger. Kommunen vurderede, at den ansøgte udstykning og opførelse af et enfamiliehus ville være i strid med princippet om at friholde landzoner for uplanlagt bebyggelse. Kommunen anførte desuden, at der ikke var tale om "huludfyldning", da de omkringliggende boliger ligger med en afstand på ca. 150-200 meter, og at området syd for [adresse2] allerede er lokalplanlagt til nye boliger.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og anførte, at der var hjemmel til at meddele tilladelse i henhold til Planloven § 35. Klageren argumenterede for, at byggeriet ikke ville medføre byspredning, da den nye ejendom ville ligge mellem to eksisterende naboer ([adresse2] 1 og [adresse2] 5), og at der var tale om en naturlig udnyttelse af grunden. Det blev fremhævet, at det eksisterende gartneri på ejendommen var nedslidt og uanvendeligt, og at et nyt parcelhus ville passe ind i helheden efter princippet om "huludfyldning".

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Odense Kommunes afgørelse af 3. juli 2014 om afslag på landzonetilladelse til udstykning med henblik på opførelse af et enfamiliehus. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af landzonebestemmelserne

Nævnet lagde vægt på, at afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 træffes ud fra planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som skal varetages i landzoneadministrationen. Formålet med kravet om landzonetilladelse til udstykning er at sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området og ikke bidrager til en uheldig udvikling i strid med planlovens formål. Som hovedregel gives der afslag på udstykning af ejendomme i landzone, der skaber nye frit omsættelige ejendomme i det åbne land, og udstykning til boligformål skal så vidt muligt ske i områder, der er udlagt hertil gennem planlægning.

Fortolkning af "huludfyldning" og områdets karakter

Natur- og Miljøklagenævnet anlægger en forholdsvis snæver forståelse af begrebet "huludfyldning", primært i tilfælde af udstykning/boligbyggeri inden for afgrænsede landsbyer eller samlede bebyggelser med landsbypræg. Nævnet fandt, at det ansøgte ikke kunne betragtes som "huludfyldning".

Konklusion

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Odense Kommunes vurdering af, at den ansøgte udstykning var i strid med kommuneplanrammerne og de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Det blev tillige inddraget, at området syd for [adresse2] allerede er lokalplanlagt og giver mulighed for at opføre nye boliger. Nævnet lagde desuden vægt på, at en tilladelse til det ansøgte kunne få en uheldig betydning for andre lignende ansøgninger i området. Klagerens anbringende om, at gartneriet var nedslidt og uanvendeligt, kunne ikke føre til et ændret resultat.