Afslag på landzonetilladelse til 6 boliger i afgrænset landsby anset for byudvikling i strid med planloven

Sagen omhandler Kolding Kommunes landzonetilladelse til udstykning af arealer til seks boliger og opførelse af tre dobbelthuse med garager på en ejendom i Dalby landsby. Projektet indebar nedrivning af en eksisterende lagerhal på 1.077 m².

Planforhold og områdets karakter

Ejendommene er beliggende i landzone og inden for kystnærhedszonen. Området er i Kolding Kommuneplan 2013-2025 udpeget som en afgrænset landsby, hvor der er mulighed for "mindre huludfyldning" med respekt for landsbymiljøet og en klar grænse mellem by og land. Landsbyen er karakteriseret ved store gårde og spredte enfamiliehuse. Det ansøgte byggeri ville blive opført i en grøn kile tæt på et større byudviklingsområde og § 3-beskyttede damme.

Kommunens afgørelse og klagen

Kolding Kommune meddelte landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, idet kommunen vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommuneplanen for en afgrænset landsby. Kommunen lagde vægt på, at byggeriet erstattede en stor lagerhal og dermed ville forbedre landsbymiljøet. En genbo klagede over afgørelsen med bekymring for, at det tætte byggeri ville urbanisere landsbyen og skabe uønsket præcedens.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Kolding Kommunes landzonetilladelse til et afslag. Nævnet traf afgørelse i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Nævnets flertalsbegrundelse

Et flertal i nævnet (syv ud af ti medlemmer) fandt, at det ansøgte projekt havde karakter af byudvikling og ikke kunne betragtes som "mindre huludfyldning", som kommuneplanen åbner mulighed for. Flertallet lagde vægt på følgende:

• Projektets omfang: Opførelsen af seks tæt-lave boliger i form af tre dobbelthuse på et samlet areal på ca. 3.900 m² blev anset for en betydelig afvigelse fra landsbyens eksisterende bebyggelsesmønster.
• Strid med planlægning: Projektet var i strid med landzonebestemmelsernes formål om at modvirke byspredning og sikre en klar grænse mellem by og land. Et byggeri af denne karakter og omfang i en landsby burde baseres på en egentlig planlægning, f.eks. en lokalplan, der inddrager borgerne i en samlet vurdering af landsbyens udvikling.
• Manglende huludfyldning: Det ansøgte kunne ikke karakteriseres som huludfyldning, da bebyggelsen ikke ville være omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand.
• Præcedens: En tilladelse ville kunne skabe en uheldig præcedens for lignende sager i strid med planlovens formål.

At en eksisterende lagerhal blev revet ned, kunne ikke i sig selv begrunde tilladelsen til det nye byggeri. Et mindretal på tre medlemmer stemte for at stadfæste kommunens afgørelse.