Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på udstykning i landzone

Sagen omhandler Aarhus Kommunes afslag på en ansøgning om udstykning af et grundareal på 20.000 m2 fra landbrugsejendommen matr.nr. [...1] [...], Malling ([adresse1], 8340 Malling). Ejendommen er en landbrugsejendom på 331.342 m2 beliggende i landzone.

Baggrund for ansøgningen

Den ansøgte udstykning vedrørte en bolig på [adresse2], som oprindeligt blev opført som en "medejerbolig" på ca. 250 m2. Byggetilladelsen til denne bolig blev givet den 2. februar 2011. Forud for dette, den 20. maj 2009, var der meddelt afslag på udstykning af [adresse1] med henblik på opførelse af en bolig.

Aarhus Kommunes begrundelse for afslag

Aarhus Kommune begrundede sit afslag med, at et areal på 2 hektar ikke kan danne grundlag for en selvstændig landbrugsmæssig produktion. Kommunen vurderede, at boligen på [adresse2], hvis den blev udstykket, ville få karakter af en selvstændig helårsbeboelse. Dette strider mod formålet med landzonebestemmelserne, som er at modvirke byspredning og friholde landzonen for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Kommunen fremhævede, at boligen var opført som en del af et driftsfællesskab og ikke med henblik på at opføre nye selvstændige boligenheder i landzone. Kommunen anførte desuden, at ejendommens belåningsprocent ved en udstykning ikke indgår i kredsen af lovlige hensyn, der kan inddrages i vurderingen efter landzonebestemmelserne.

Klagerens anbringender

Landboforeningen LMO påklagede afgørelsen på vegne af ansøgerne og anførte følgende hovedargumenter:

• Jordtilliggendet, der ønskes udstykket sammen med bygningerne på [adresse2], ligger harmonisk i forhold til bygningerne, og arealet er i harmoni med bygningernes størrelse.
• Der er ikke tale om nyopførelse, hvorfor kommunens begrundelse om at hindre ny bebyggelse i landzone er usaglig.
• Den ansøgte udstykning er begrundet i forberedelser til et fremtidigt generationsskifte, hvor den yngre generation bebor [adresse2] og den ældre generation bebor [adresse1].
• Det ville være tvivlsomt, om et fremtidigt salg af [adresse1] og overdragelse af den derværende virksomhed ville kunne lade sig gøre, hvis køber samtidig skulle overtage [adresse2].
• Klager mente, at der forelå "ganske særlige forhold", da udstykning ville fremme udviklingen i området ved at bevare erhvervsvirksomheder og tiltrække turister.
• Hensynet til at hindre uplanlagt bebyggelse er ikke længere aktuelt, da huset allerede er opført.
• Generationsskifte er ikke en permanent tilstand, og den ældre generations aldersbetingede helbredssvigt gjorde det presserende at få de formelle forhold på plads.
• En anden ejendom i området blev udstykket i 1991, hvilket indikerer en mere lempelig praksis fra kommunens side.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse af 19. marts 2014 om afslag på udstykning af et grundareal på 20.000 m2 fra ejendommen matr.nr. [...1] [...], Malling ([adresse1], 8340 Malling).

Nævnets vurdering af landzonebestemmelserne

Nævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Ifølge sidstnævnte bestemmelse forudsætter udstykning og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for driften af en landbrugsejendom, kommunal tilladelse. Nævnet lagde stor vægt på lovens almene formål og de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Det blev fremhævet, at kravet om landzonetilladelse har til formål at sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området og modvirker en planlægningsmæssigt uheldig udvikling. Som hovedregel bør der ikke gives tilladelse til udstykning af ejendomme i landzone, hvorved der skabes en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land.

Særlige forhold ved generationsskifteboliger

Nævnet forstod Aarhus Kommunes byggetilladelse af 2. februar 2011 for boligen på [adresse2] således, at den var meddelt på grundlag af, at boligen var omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 12. Denne bestemmelse fritager opførelse af en bolig på en landbrugsejendom over 30 ha til generationsskifte eller medhjælperbrug fra landzonetilladelse. Imidlertid fastslår Planloven § 36, stk. 3, at der kun i særlige tilfælde kan meddeles landzonetilladelse til frastykning af en bolig, der er opført i henhold til § 36, stk. 1, nr. 12. Nævnet henviste til Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration, som definerer "særlige tilfælde" som "tungtvejende sociale eller menneskelige hensyn", f.eks. sygdom eller invaliditet, der gør etablering af boligen nødvendig i forbindelse med et generationsskifte, og hvor økonomiske forhold samtidig gør det nødvendigt at frastykke boligen for at få den finansieret.

Nævnets konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige hensyn, der kunne begrunde en tilladelse til udstykning af boligen på [adresse2]. Nævnet lagde vægt på, at en tilladelse i den konkrete sag kunne få betydning for fremtidige lignende sager om opførelse og udstykning af generationsskifteboliger. Klagerens henvisning til en tidligere udstykning i området fra 1991 kunne ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Aarhus Kommunes afgørelse af 19. marts 2014.