Afslag på landzonetilladelse til fritidshus på [adresse1], Oksby

Sagen omhandler Varde Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et fritidshus på en ubebygget ejendom i Oksby, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) har påklaget. Ejendommen, der er 4283 m², ligger i landzone og er omgivet af sommerhusområder og byzone, hvilket skaber en "grøn kile".

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

DN påklagede Varde Kommunes afgørelse af 12. december 2013 og gjorde gældende, at det ansøgte fritidshus strider mod kommuneplanens retningslinjer og Planlovens § 35, stk. 1 om, at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder, og at nye sommerhuse ikke tillades i landzone. Klager fremhævede, at ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen i et værdifuldt kystlandskab og bevaringsværdigt kulturmiljø. DN argumenterede for, at en tilladelse ville skabe præcedens og undergrave bevarelsen af den grønne kile.

Planlægningsmæssige og landskabelige forhold

Ejendommen er beliggende i kystnærhedszonen og er udpeget som et værdifuldt kystlandskab og bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen. Området består overvejende af beskyttet eng og mose og grænser op til et Natura 2000-område. Kommuneplanens retningslinjer foreskriver, at værdifulde kystlandskaber og områder i kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendig eller kystnært afhængig.

Sagens forhistorie og kommunens tidligere afslag

Varde Kommune havde tidligere, i 2011 og 2013, meddelt afslag på landzonetilladelse til fritidshuset. Begrundelsen var, at ejendommen ligger i landzone på grænsen mellem by og land, og at det ansøgte var i strid med kommuneplanens retningslinjer for kystnærhedszone, værdifuldt landskab og bevaringsværdigt kulturmiljø. Kommunen havde dog anført, at en udtalelse fra Ribe Amtsråd i 1963/1964 i forbindelse med udstykningen kunne have skabt en forventning om, at der måtte opføres et sommerhus.

Ejeren påklagede det første afslag og henviste til, at kommunen ikke havde foretaget et konkret skøn, at der var en berettiget forventning, og at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, da fire andre ejendomme i nærheden havde fået landzonetilladelse til sommerhuse. Varde Kommune fastholdt dog, at de nævnte sager ikke var sammenlignelige, da de enten omhandlede genopførelse, eksisterende byggeri eller ejendomme, der blev betragtet som sommerhusområde. Efterfølgende genoptog Varde Kommune sagen og meddelte den 12. december 2013 landzonetilladelse til et fritidshus på 60 m² med overdækket areal og terrasse, under betingelse af bevaring af eksisterende beplantning.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har ændret Varde Kommunes afgørelse af 12. december 2013 om landzonetilladelse til opførelse af et fritidshus til et afslag.

Klagefristens overholdelse

NMK fastslog, at klagen var indgivet rettidigt i henhold til Planlovens § 60, stk. 1, da den blev modtaget i Varde Kommune den 13. januar 2014, hvilket var inden for den fastsatte frist.

Vurdering af landzonetilladelse

NMK vurderede sagen med udgangspunkt i Planlovens § 35, stk. 1 om landzoneadministration, som forudsætter kommunal tilladelse til ny bebyggelse i landzone. For arealer i kystnærhedszonen må tilladelse kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 35, stk. 3.

Nævnet lagde vægt på, at formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, og at sommerhuse som udgangspunkt skal ligge i sommerhusområder. NMK fandt, at en tilladelse ville være i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages. Dette skyldtes ejendommens beliggenhed inden for kystnærhedszonen i et værdifuldt kystlandskab og et bevaringsværdigt kulturmiljø. Nævnet tillagde også præcedensvirkningen af en landzonetilladelse stor betydning. Det forhold, at fritidshuset eventuelt ville være skjult bag beplantning, ændrede ikke ved denne vurdering.

Lighedsgrundsætningen og berettiget forventning

NMK fandt ikke, at der var tale om sammenlignelige sager i forhold til de af ejeren nævnte eksempler, da disse enten omhandlede genopførelse af sommerhuse eller ejendomme, som kommunen havde betragtet som beliggende i sommerhusområde. Derfor fandt nævnet ikke, at et afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Selvom nævnet anerkendte, at den tidligere ejer i 1960'erne havde en forventning om at opføre et fritidshus, fandt NMK ikke, at dette kunne give en berettiget forventning om en landzonetilladelse ca. 50 år senere. På baggrund af disse vurderinger ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Varde Kommunes afgørelse til et afslag.