Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til husstandsmølle i Ringkøbing-Skjern Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra DN Ringkøbing-Skjern afdeling (DN) vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en ejendom i Ringkøbing. Klagen omhandlede primært hensynet til natur og landskab i kystnærhedszonen.

Sagens baggrund og placering

Ejendommen, hvor husstandsmøllen skulle opstilles, ligger i kystområdet sydøst for Ringkøbing, cirka 600 meter fra Ringkøbing Fjord. Området er udpeget som internationalt naturområde (EU-fuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde og Ramsarområde) og er i kommuneplanen klassificeret som bevaringsværdigt landskab, der er en del af fjordkystlandskabet. Den ansøgte husstandsmølle var en 25 kW SWP-25 mølle med en totalhøjde på 25 meter, placeret 12 meter fra ejendommens eksisterende bebyggelse.

Kommunens vurdering

Ringkøbing-Skjern Kommune havde meddelt landzonetilladelse til møllen den 6. november 2013. Kommunen vurderede, at landskabet omkring møllen var et småskalalandskab med mange elementer som levende hegn, mindre skovområder og husmandssteder, hvilket gjorde landskabet komplekst. De mente, at en plantage mod nord og de fragmenterede landskabselementer mod syd ville mindske møllens visuelle fremtræden. Kommunen havde desuden gennemført en VVM-screening og vurderet, at projektet ikke var VVM-pligtigt og ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt. De anførte, at selvom området var bevaringsværdigt, medførte det ikke et automatisk afslag, og at møllen funktionelt ville drage fordel af den kystnære placering. Tilladelsen blev givet med vilkår om fjernelse, når møllen ikke længere var i brug, og overholdelse af støjbekendtgørelsen.

DN's indsigelser

DN argumenterede for, at området primært var præget af nærheden til fjorden, som var synlig overalt. De fremhævede områdets flade karakter og store lavbundsarealer, der var vigtige for træk- og rastende fugle, og mente, at møller ikke ville gavne fuglelivet. DN gjorde gældende, at bebyggelse i det kystnære landskab uden sammenhæng med landskabet ville ændre oplevelsen af det, og at tekniske anlæg som vindmøller ville virke visuelt dominerende og være synlige fra mange steder langs kysten. De fandt ingen forhold, der talte for at tilsidesætte de særlige hensyn til natur og landskab i kystnærhedszonen, og mente, at nærheden til Natura 2000-området talte imod opførelse af møller.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 6. november 2013 om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle til et afslag. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af landskabelige hensyn

Nævnet lagde vægt på, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og at afgørelsen skal træffes på grundlag af planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Et centralt formål med planloven er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning.

Kystnærhedszonen og internationale forpligtelser

Nævnet fremhævede, at kystnærhedszonen efter Planlovens § 5a skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. I denne zone kan der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 35, stk. 3. Desuden skal tilladelser administreres under hensyntagen til internationale forpligtelser, herunder Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet). Dette indebærer, at der skal foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 8, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af husstandsmøllen

Nævnet henviste til Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 1, som fastsætter, at der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser samt natur og landskab. Selvom husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg er undtaget fra krav om kommuneplanretningslinjer eller lokalplan, skal vurderingen altid ske på grundlag af den overordnede planlægning med særlig vægt på landskabelige hensyn. Nævnet bemærkede, at praksis for "umiddelbar tilknytning" typisk er en afstand på cirka 20 meter fra bebyggelsen.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at opstillingen af husstandsmøllen ville virke dominerende i det fine, åbne fjordkystlandskab. Møllen ville påvirke landskabet negativt og ikke harmonere med udpegningen som bevaringsværdigt landskab. På baggrund af disse klare landskabelige forhold blev tilladelsen til opstilling af husstandsmøllen afslået.