Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af badehus

Sagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes afgørelse af 20. november 2013, der gav tilladelse til opførelse af et badehus på 25 m2 til erstatning for et eksisterende badehus på 10 m2 på en ejendom i Middelfart. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne).

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, påklagede kommunens afgørelse. Klager gjorde gældende, at en udvidelse fra 10 m2 til 25 m2 udgjorde en væsentlig udvidelse, som ikke kunne betragtes som genopførelse i eksisterende omfang. De frygtede, at tilladelsen ville skabe en uheldig præcedens for andre lignende ejendomme på strandarealet, hvilket ville føre til en øget bebyggelse, der ville forstyrre landskabsoplevelsen og den rekreative værdi af området for offentligheden.

Ejendommen og planlægningsforhold

Ejendommen er på 288 m2 og er i BBR registreret med en sommer/fritidsbolig på 10 m2 opført i 2003. Den ligger i landzone inden for kystnærhedszonen ud til kysten ved Strib og er delvist omfattet af beskyttet strandeng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Ifølge Kommuneplan 2009-2021 (og den senere Kommuneplan 2013-2021) er området udlagt til rekreativt formål som strandareal med småbebyggelser. Kommuneplanen tillader kun opførelse af mindre bygninger, der er nødvendige for områdets anvendelse, og eksisterende småhuse kan genopføres i deres lovlige omfang. Facadehøjden må ikke overstige 2,5 meter, og bebyggelsesprocenten er maks. 5.

Sagens forhistorie og ejerens bemærkninger

Ejendommen har en forhistorie med ansøgninger om udvidelser. I 2012 fik ejeren afslag på opførelse af et sommerhus på 64 m2 til erstatning for to badehuse, en afgørelse der blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet. Baggrunden for de gentagne ansøgninger var et ønske om at kunne benytte den pålagte offentlige kloak, som ejendommen var blevet tilsluttet via spildevandsplanen. Ejeren argumenterede for, at et toilet og køkken var tidssvarende, og at den ansøgte udvidelse på 3,54 m2 (fra 21,45 m2 til 24,99 m2 tagflade, selvom det godkendte badehus var 10 m2) ikke var væsentlig. Ejeren henviste også til, at kommunen enstemmigt havde godkendt ansøgningen, og at kommunen selv havde opført et større grill- og bålhus i nærheden. Desuden påpegede ejeren en uoverensstemmelse i kommunens praksis vedrørende måling af badehusstørrelse på naboejendomme.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Middelfart Kommunes afgørelse af 20. november 2013 om tilladelse til opførelse af et badehus på 25 m2 til et afslag. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering af landzonebestemmelserne

Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i landzone og inden for kystnærhedszonen. Ifølge Planlovens § 35, stk. 3 må der kun meddeles landzonetilladelse i kystnærhedszonen, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Nævnet vurderede, at det ansøgte badehus på 25 m2, som skulle erstatte et eksisterende på 10 m2, havde karakter af en hytte eller et mindre sommerhus. Dette ville medføre en væsentligt ændret og mere intensiv anvendelse af ejendommen, hvilket stred mod kommuneplanens rammer for området.

Præcedens og spildevandsforhold

Nævnet tillagde den potentielle præcedens stor betydning for fremtidige lignende sager om byggeri af badehuse i kystområder. Det blev fastslået, at nævnets praksis for mindre sommerhuse, herunder accept af tidssvarende badeværelser, ikke skulle anvendes på badehuse, da deres anvendelse ikke kan sidestilles. Desuden fandt nævnet, at spildevandsforholdene på ejendommen ikke havde relevans for afgørelser efter planloven.

Sammenligning med andre sager

Nævnet fandt, at Middelfart Kommunes tilladelse til et grill- og bålhus på Nordstranden ikke var sammenlignelig, da formål og anvendelse var forskellige. Ligeledes blev kommunens tilladelse til et badehus på en naboejendom ikke anset for at være udtryk for forskelsbehandling, da det tilladte badehus på naboejendommen var mindre end det, der var ansøgt om i denne sag, uanset målemetode.

Afgørelsens udfald

Alle 10 medlemmer af Natur- og Miljøklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at den meddelte tilladelse skulle ændres til et afslag. Et flertal på 6 medlemmer tog ikke stilling til, om en mindre udvidelse, der ikke ændrer bygningens karakter af badehus, ville kunne accepteres. Et mindretal på 4 medlemmer ville dog kunne acceptere en udvidelse, der muliggør bad- og toiletforhold, der lever op til bygningsmæssige krav.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnets § 17.