Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for etablering af vejstykke

Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afgørelse af 8. november 2013, som fastslog, at etablering af et vejstykke på matr.nr. [...1] i Glumsø ikke krævede landzonetilladelse. Klager, der ejer den tilstødende ejendom matr.nr. [...2], indgav klagen til Natur- og Miljøklagenævnet via Næstved Kommune den 6. december 2013.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at en del af den nye vej lå i et særligt følsomt område, og at der var anvendt usorteret byggeaffald (asfalt, brokker med PVC, plastik, armeret jern, fliser, malingrester og træ). Klager udtrykte desuden bekymring for, at vejen, der ifølge kommunen skulle ligge i terrænniveau, allerede var højere end terræn. Endelig ønskede klager svar på, hvem der ville sikre, at vejen udelukkende blev benyttet til landbrugsdrift, idet ejeren af matr.nr. [...1] angiveligt i årevis havde forsøgt at etablere en offentlig vej gennem klagers ejendom.

Baggrund for vejetableringen

Matr.nr. [...1] er en del af en landbrugsejendom på ca. 53,4 ha, beliggende i landzone. Baggrunden for den nye vejetablering var en langvarig strid om en tinglyst vejret over klagers ejendom (matr.nr. [...2]). En byretsdom fra 2009 og en efterfølgende landsretsdom fastslog en begrænset vejret for markdrift, men ikke for almindelig færdsel til og fra en beboelse. Ejeren af matr.nr. [...1] etablerede den nye vej for at omgå disse uoverensstemmelser og sikre adgang til sine markarealer øst for [vejen], da eksisterende veje var utilstrækkelige for store driftsmaskiner.

Næstved Kommunes vurdering

Næstved Kommune havde i en afgørelse af 26. august 2013 godkendt en markoverkørsel fra den private vej til [adresse5], idet der ikke var vejtekniske eller færdselsmæssige grunde til at hindre den. Kommunen lagde til grund, at vejen kun skulle benyttes til landbrugsdrift. I afgørelsen af 8. november 2013 vurderede kommunen (Team Byggemyndighed), at vejen var driftsmæssigt nødvendig for landbrugsejendommen og derfor var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Kommunen vurderede desuden, at en lille del af vejen, der lå inden for åbeskyttelseslinjen af Torpe Kanal, ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16, da vejen ville ligge i terrænniveau. Kommunen havde også adresseret brugen af byggeaffald med ejeren af matr.nr. [...1]. Ved en besigtigelse den 18. december 2013 konstaterede kommunen, at vejen stort set lå i terrænniveau, hvilket var almindeligt for at holde den fri for vand, og at det ikke havde betydning for Torpe Kanal som landskabselement.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse af 8. november 2013 om, at etablering af vejstykket på matr.nr. [...1] i Glumsø ikke krævede landzonetilladelse, dog med en ændret begrundelse.

Nævnets kompetence og klagepunkter

Nævnet fastslog, at dets kompetence efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 var begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter planloven. Dette indebar, at nævnet ikke kunne tage stilling til klagerens anbringender vedrørende de anvendte materialer ved vejetableringen eller den mulige fremtidige færdsel udover landbrugsdriften. For disse forhold henviste nævnet klager til eventuelt at rette henvendelse til Næstved Kommune som tilsynsmyndighed.

Vurdering af landzonetilladelse

Nævnet vurderede klagen i forhold til planlovens landzonebestemmelser, specifikt om etablering af vejen krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at der var tale om etablering af en intern kørevej (markvej) med henblik på anvendelse som led i landbrugsdriften på ejendommen. Nævnet henviste til sin egen praksis, hvorefter etablering af en intern kørevej ikke i sig selv kræver landzonetilladelse. Nævnet bemærkede desuden, at Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, som Næstved Kommune havde henvist til, efter sin ordlyd kun drejer sig om byggeri og ikke vejanlæg. På baggrund heraf stadfæstede nævnet kommunens afgørelse, men med den præcisering, at en intern kørevej ikke kræver landzonetilladelse i sig selv, og at undtagelsesbestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, ikke var relevant for vejanlæg.