Stadfæstelse af landzonetilladelse til udstykning ved Hareskovby

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes landzonetilladelse af 20. november 2013. Tilladelsen vedrørte udstykning af en bebygget grund på 2142 m² fra ejendommen matr.nr. [...1] Ll. Værløse By, Værløse, med henblik på fremtidig helårsbeboelse.

Ejendommens Historie og Anvendelse

Ejendommen, der er opført i 1876, har historisk set fungeret som to boliger for ansatte i skovdriften. Siden 1999 har den ene bolig været anvendt som en primitiv naturskole, en såkaldt økobase for skoleelever, mens den anden bolig var beboet indtil udgangen af 2011.

Områdeklassifikation og Planlægning

Grunden ligger i landzone i udkanten af skoven tæt på bygrænsen til Hareskovby. I kommuneplanen er området udlagt som beskyttelsesområde med landskabelige og biologiske værdier (rammeområde 21L5). Ifølge Fingerplanen er området en del af den Indre grønne kile, som er forbeholdt almen, ikke-bymæssig friluftsanvendelse. Bygningen er desuden SAVE-registreret med bevaringsværdien 3, hvilket understreger dens historiske og arkitektoniske betydning som et velbevaret skovhus.

Kommunens Begrundelse og Klagen

Furesø Kommune begrundede sin tilladelse med, at udstykningen ikke umiddelbart medfører ændringer i ejendommens lovlige anvendelse, og at der ikke forventes behov for nye boliger til skovdriften. Kommunen oplyste, at ejendommen forbliver i landzone, og at beskyttelsesværdierne varetages af Planloven § 35 og Planloven § 14, indtil en ny lokalplan for Hareskovby er vedtaget. Desuden er der tinglyst en deklaration, der regulerer hegn og småbygninger.

Danmarks Naturfredningsforening i Furesø Kommune og en medborgerforening klagede over tilladelsen. De anførte, at en ændring til privat helårsbeboelse ville svække arealets funktion for regionale friluftsformål og være i modstrid med regionplanens retningslinjer for indre grønne kiler. Klagerne frygtede, at den ændrede anvendelse ville udelukke muligheden for fortsat brug som naturskole eller friluftsstøttepunkt, især da grundstykket er særligt egnet til friluftsformål på grund af sin synlige og lettilgængelige placering.

Kommunens Svar på Klagen

Furesø Kommune fastholdt, at der ikke er tale om ændret anvendelse, da ejendommen har haft lovlig bolig siden 1876 og var beboet indtil 2011. Kommunen henviste til, at boligen uden landzonetilladelse kunne udvides i henhold til Planloven § 36, stk. 1, nr. 9. Kommunen oplyste desuden, at Naturstyrelsen Østsjælland har ønsket at beholde et tidligere udhus lige uden for det udstykkede areal som et potentielt støttepunkt for friluftslivet, som er tilbudt Furesø Kommune til undervisning i skoven.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets Vurdering

Nævnet lagde vægt på, at der ikke umiddelbart sker bygningsmæssige ændringer af den eksisterende bebyggelse. Desuden vurderede nævnet, at en tilbageførsel af den del af bygningen, der tidligere blev anvendt til friluftsformål (økobasen), til helårsbolig ikke forventes at udgøre en større belastning af omgivelserne end den hidtidige anvendelse. Det blev fremhævet, at huset har været benyttet som helårsbolig indtil henholdsvis 1999 og 2011.

Nævnet henså også til Furesø Kommunes oplysning om, at ejendommen vil forblive i landzone, og at de beskyttelsesmæssige værdier på stedet vil blive varetaget af Planloven § 35 (landzonebestemmelser) og Planloven § 14 (midlertidigt forbud mod forhold, der kan hindres med en lokalplan) i perioden, indtil en lokalplan er vedtaget.

Afgørelse

På baggrund af en samlet vurdering fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at den ansøgte udstykning kunne accepteres i den konkrete situation. Klagerens anbringender kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet stadfæstede derfor Furesø Kommunes landzonetilladelse af 20. november 2013 til udstykning af den bebyggede grund.