Genoptagelse af sag om landzonetilladelse til ridehal

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende en landzonetilladelse til opførelse af en kombineret maskin- og ridehal på en landbrugsejendom i Høje-Taastrup Kommune. Ejendommen, der er på ca. 7,7 ha, ligger i landzone og er ifølge kommuneplanen udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde. På ejendommen findes et samlet bebygget areal på 459 m², og nord for bygningerne ligger en ridebane på 20 x 60 m. Den ansøgte hal skulle være 1.144 m², hvoraf 880 m² var til ridehal og 264 m² til maskinhal. Ridehallen var tiltænkt ejerens egne heste, opstaldede heste og udlejning til ryttere i lokalområdet.

Sagsforløb og tidligere afgørelser

I januar 2009 meddelte Høje-Taastrup Kommune landzonetilladelse til den kombinerede hal. Kommunen vurderede, at maskinhallen var erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsdriften i henhold til Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, mens ridehallen krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede tilladelsen med ejendommens placering ved en større omfartsvej og hallens forventede beskedne visuelle påvirkning.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede afgørelsen til det daværende Naturklagenævnet i februar 2009. Klagen fokuserede på, at ridehallen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig og ville skæmme det kulturhistoriske landskab.

I juli 2009 ændrede Naturklagenævnet kommunens tilladelse til et afslag for ridehallen. Nævnet fandt, at ridehallen ville forringe de landskabelige kvaliteter og virke markant i landskabet. Afgørelsen var delvist baseret på en fejlagtig oplysning om, at ejendommen lå inden for en ydre grøn kile i Fingerplan 2007.

Efter ansøgers anmodning og kommunens bekræftelse af den fejlagtige oplysning genoptog Naturklagenævnet sagen og hjemviste den til fornyet behandling i kommunen i april 2010.

I juni 2010 meddelte Høje-Taastrup Kommune igen landzonetilladelse til hallen, med den forudsætning at der blev etableret en permanent væg mellem maskinhuset og ridehallen.

DN påklagede igen i juli 2010, idet de mente, at tilladelsen var i strid med landzonebestemmelsernes formål, og at hesteholdets størrelse ikke kunne begrunde en ridehal af den ansøgte størrelse. Klager var uenig i kommunens vurdering af hallens visuelle påvirkning af landskabet.

Sagen blev overført til Natur- og Miljøklagenævnet i januar 2011, som i december 2011 igen ændrede kommunens tilladelse til et afslag for ridehallen. Nævnet begrundede afslaget med, at ridehallen ikke tjente landbrugsmæssige formål, ville have en markant fremtræden og kunne skabe en uheldig præcedens i områder med værdifuldt landskab, selvom ejendommen retteligt lå i et særligt værdifuldt landbrugsområde.

Anmodning om genoptagelse

I juni 2013 spurgte Høje-Taastrup Kommune til nævnets tolkning af begreberne 'værdifulde landskaber' og 'særligt værdifuldt landbrugsområde'. Nævnet bekræftede, at de fejlagtigt havde lagt til grund, at området var et 'værdifuldt landskab', selvom det ifølge kommuneplanen var et 'særligt værdifuldt landbrugsområde'. På baggrund af denne fejl anmodede Høje-Taastrup Kommune i september 2013 om genoptagelse af sagen. Natur- og Miljøklagenævnet besluttede at genoptage sagen, da der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning.

Besigtigelse og yderligere oplysninger

Natur- og Miljøklagenævnets sekretariat besigtigede ejendommen i marts 2014. Det blev konstateret, at ridebanen lå ca. 1 m over terræn, og at ansøger havde etableret læplantning. Afstanden mellem den ansøgte hal og maskinhallen på naboejendommen blev målt til ca. 40-50 m. Ansøger oplyste, at den ansøgte hal ville få en højde til kip på ca. 7 m og ville blive placeret i samme niveau som naboejendommens maskinhal. Der blev også oplyst om større bygningsmasser på naboejendomme.

Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet at genoptage sagen, da nævnet tidligere havde lagt til grund, at det sted, hvor ridehallen ønskes opført, var et 'værdifuldt landskab', mens det ifølge kommuneplanen retteligt er et 'særligt værdifuldt landbrugsområde'.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastholder, at den ansøgte ridehal kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Dette skyldes, at byggeriet ikke anses for at være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Byggeri, der ikke har jordbrugsformål for øje, såsom rideskolelignende aktiviteter eller hestepension, forudsætter tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets samlede vurdering

Nævnet træffer afgørelse efter en samlet vurdering af det ansøgte i forhold til de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Der lægges vægt på præcedens, da der potentielt kan være et stort pres for at opføre ridehaller i landzone.

Nævnets praksis er restriktiv for ridehaller i områder med særlige landskabelige værdier. Uden for sådanne områder, som i denne sag, beror afgørelsen på en nærmere vurdering af de konkrete forhold. Nævnet er generelt tilbageholdende med at give tilladelse til ridehaller til privat brug, da dette på længere sigt kan medføre en uønsket bygningsmasse i det åbne land. Ved vurderingen lægges vægt på:

• Antallet af opstaldede heste.
• Om det ansøgte kan eller skal anvendes af andre heste/ryttere end de opstaldede.
• Det ansøgtes placering i forhold til bymæssig bebyggelse og eventuel brugerkreds.

Nævnet finder, at den ansøgte ridehal, der er væsentligt større end den øvrige bebyggelse på ejendommen, vil fremstå dominerende og virke markant i det åbne kuperede landskab. Det forhold, at ejendommen ligger uden for et beskyttelsesområde med landskabelige interesser, ændrer ikke ved denne vurdering.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at der er tale om en mindre landbrugsejendom med en begrænset bygningsmasse, og at hallen skal anvendes af en begrænset kreds af brugere. Den redegjorte erhvervsmæssige udnyttelse af hallen er ikke tilstrækkelig til at begrunde den ansøgte ridehal. En tilladelse i denne sag vil kunne få betydning for fremtidige lignende sager om ridehaller på mindre landbrugsejendomme til privat og hobbybaseret brug samt mindre hestepensioner.

Det forhold, at hallen ønskes opført i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse, og at der findes større haller på naboejendomme, kan ikke føre til, at der bør meddeles landzonetilladelse til den ansøgte ridehal.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ændrer Natur- og Miljøklagenævnet på ny Høje-Taastrup Kommunes landzonetilladelse af 9. juni 2010 til opførelse af en kombineret maskin- og ridehal til et afslag for så vidt angår den del på 880 m², der omfatter ridehallen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.