Afslag på landzonetilladelse til maskinhal på landbrugsejendom i Nyborg Kommune

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) over Nyborg Kommunes afgørelse af 15. maj 2013 om landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal på 800 m² på en landbrugsejendom i Aunslev By, Nyborg. Ejendommen, matr.nr. [...1] Aunslev By, Aunslev, [adresse1], 5800 Nyborg, er noteret som en landbrugsejendom på ca. 3,3 ha og ligger i landzone i det åbne land.

Ejendommens baggrund og tidligere ansøgninger

Ejendommen består af et stuehus på 100 m², to driftsbygninger på henholdsvis 175 m² og 36 m², samt en anden landbrugsbygning på 76 m², i alt 387 m² bebyggelse. Ejeren har fremlagt to forpagtningskontrakter for et samlet areal på ca. 5,9 ha, med løbetider på henholdsvis 3 og 5 år.

Det er tredje gang, ejeren ansøger om opførelse af en stor hal på ejendommen. Tidligere ansøgninger om ridehaller er blevet afslået af Natur- og Miljøklagenævnet:

• Den 25. februar 2011 blev der søgt om en ridehal på 1.320 m². Nyborg Kommune gav tilladelse, men Natur- og Miljøklagenævnet ændrede afgørelsen til et afslag den 12. oktober 2011 (NMK-31-00345).
• Den 10. november 2011 blev der søgt om en ridehal på 800 m². Nyborg Kommune gav tilladelse, men Natur- og Miljøklagenævnet ændrede afgørelsen til et afslag den 19. juni 2012 (NMK-31-00547).

Den aktuelle ansøgning og kommunens afgørelse

Den 4. februar 2013 søgte ejeren om byggetilladelse til at opføre en maskinhal på 800 m² (21,75 x 36,8 m), der skulle anvendes til opbevaring af hø, halm, hamp, piller, foder, maskiner og vogne. Hallen ønskes opført i lysegrå stålplader med mørkegrå eternittagplader, med en facadehøjde på 4,2 m og en højde til kip på 8 m. Placeringen er omtrent den samme som de tidligere ansøgte ridehaller, ud mod Hovgyden.

Nyborg Kommune meddelte landzonetilladelse den 15. maj 2013 efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede tilladelsen med, at Teknik- og Miljøudvalget havde vurderet, at maskinhallen var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift. Kommunen anerkendte dog, at hallen var meget stor i forhold til ejendommens jordtilliggende på ca. 3,3 ha, og at de kortvarige forpagtningsaftaler ikke kunne indgå i vurderingen af jordtilliggendet. Kommunen henviste til, at landbrugsbyggeri i særlige tilfælde kan kræve landzonetilladelse, hvis det er meget stort i forhold til ejendommens størrelse.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede afgørelsen og anførte primært, at kommunen ikke havde argumenteret tilstrækkeligt for tilladelsen, især da kommunen selv havde vurderet, at hallen ikke var nødvendig for ejendommens drift. DN fremhævede formålet med landzonebestemmelserne, som er at friholde landskabet for unødvendigt byggeri. DN udtrykte også bekymring for, at hallen reelt ville blive anvendt som ridehal til privat brug, og at tilladelsen kunne skabe en uheldig præcedens.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet ændrede Nyborg Kommunes afgørelse af 15. maj 2013 om landzonetilladelse til et afslag.

Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet vurderede, at de tilforpagtede jorder på henholdsvis 3 og 5 år var kortvarige forpagtningsaftaler og derfor ikke kunne indgå i vurderingen af den ansøgte maskinhals erhvervsmæssige nødvendighed for ejendommen. Vurderingen skulle derfor udelukkende baseres på ejendommens eget areal på ca. 3,3 ha.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at en hal på 800 m² kunne anses som erhvervsmæssigt nødvendig for driften af en landbrugsejendom på ca. 3,3 ha, hvoraf kun ca. 3 ha drives landbrugsmæssigt. Nævnet lagde vægt på ejendommens begrænsede størrelse og driftsform. På denne baggrund fastslog nævnet, at opførelse af hallen krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, og ikke faldt ind under undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 eller Planloven § 36, stk. 2.

Samlet vurdering og præcedens

Nævnet foretog en samlet vurdering af det ansøgte i forhold til planlægningsmæssige og landskabelige hensyn samt betydningen for fremtidige lignende sager. Nævnet henviste til sine tidligere afslag på ridehaller på samme ejendom, hvor hallernes størrelse (1.320 m² og 800 m²) og placering ville have en markant og negativ påvirkning af det åbne landskab og ændre ejendommens karakter.

Et flertal på 9 af nævnets medlemmer fastholdt, at en hal på 800 m² ville ændre ejendommens karakter og påvirke det åbne landskab negativt, uanset den ændrede anvendelse fra ridehal til maskinhal. Flertallet fandt desuden, at en tilladelse i denne sag kunne skabe præcedens for lignende sager om byggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. Der blev også lagt vægt på, at der generelt bør udvises tilbageholdenhed med at tillade meget stort byggeri i forhold til ejendommens lille jordtilliggende, når det ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt.

Et mindretal på ét medlem stemte for at stadfæste kommunens afgørelse, med henvisning til at området ikke var udlagt med særlige beskyttelsesinteresser i kommuneplanen, at hallen ønskedes opført i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at der ikke var modstridende nabointeresser.

I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivelse ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Nyborg Kommunes afgørelse til et afslag.