Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af 4 parceller i Ringsted Kommune
Dato
24. marts 2014
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Ringsted Kommunes afslag på udstykning af 4 parceller fra ejendom
Sagen omhandler en klage over Ringsted Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af fire parceller fra ejendommen matr. nr. [...1] [...], Ringsted Jorder. Ejendommen er landbrugsnoteret og udgør 3,75 ha, beliggende i landzone inden for rammeområde L21 Torpet, som er en afgrænset landsby ifølge Kommuneplan 2009 - 2020 for Ringsted Kommune. Området er udlagt til jordbrugs- og boligformål samt som "landskabsområde".
Ansøgers argumenter og sagens forløb
Ansøger påklagede kommunens afgørelse og henviste til en tidligere klage fra 2011, hvor hun følte sig udsat for dårlig sagsbehandling og mente, at kommunen havde "syltet" sagen siden den oprindelige ansøgning i 2006. Klager anførte, at ejendommen er omkranset af et levende hegn, og at den nye bebyggelse ville ligge inden for dette område, hvilket ville gøre den mindre synlig. Det blev fremført, at udstykningen ville udgøre både huludfyldning og afrunding af landsbyen, og at den grønne kile ikke ville blive ændret. Klager bestred, at en tilladelse ville skabe præcedens, og henviste til lignende byggerier, som Ringsted Kommune tidligere havde tilladt på [adresse2], [adresse3] og [adresse4].
Ringsted Kommunes begrundelse for afslag
Kommunen begrundede afslaget med, at udstykningen stred mod kommuneplanens retningslinjer for rammeområde L21 Torpet, som har begrænsede muligheder for nye udstykninger. Kommunen vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en tilladelse. Afslaget var yderligere baseret på følgende punkter:
Begrundelse | Detaljer |
---|---|
Ikke huludfyldning/afrunding | Udstykningen blev ikke anset for at være en huludfyldning eller afrunding af landsbyen. |
Grøn kile | Ansøgningen omhandlede udstykning i en grøn kile, der udgør et kraftigt landskabeligt element i landsbyen. |
Solitær enklave | Grundene ville ligge som en selvstændig enklave, solitært i landskabet og ikke direkte i tilknytning til landsbyen. |
Bebyggelsesmønster | Udstykningen stred mod det karakteristiske bebyggelsesmønster i landsbyens kulturmiljø. |
Præcedens | En tilladelse ville kunne skabe uønsket præcedens for lignende sager. |
Administrationsgrundlag | Stred mod kommunens administrationsgrundlag, som normalt ikke tillader udstykninger efter koteletmodellen, udstykning af baghaver eller grønne kiler. |
Kommunens bemærkninger til sammenlignelige sager
Ringsted Kommune afviste, at de af klager nævnte sager var sammenlignelige. For [adresse2] var der tale om opførelse af et nyt stuehus med krav om nedrivning af det gamle, og hele bygningskomplekset lå inden for landsbyafgrænsningen. For [adresse4] blev der meddelt landzonetilladelse til et nyt stuehus, der skulle fungere som stuehus for driftsbygningerne, og det gamle stuehus skulle frastykkes. Denne sag blev anset for at være i bedre tråd med landsbyafgrænsningen og ikke spredt bebyggelse i det åbne land. På [adresse3] overgik det tidligere stuehus til udhus. Kommunen fastholdt, at et afslag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Ringsted Kommunes afgørelse af 21. januar 2013 om afslag på landzonetilladelse til udstykning af fire parceller. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1 jf. Planloven § 35, stk. 1.
Nævnets begrundelse
- Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Ringsted Kommunes vurdering af, at en tilladelse ville bryde med det karakteristiske bebyggelsesmønster i landsbyens kulturmiljø.
- Det blev lagt vægt på, at der ikke var tale om huludfyldning eller afrunding af landsbyen, og at en udstykning af fire nye parceller ville medføre en uønsket fortætning af bebyggelsen i strid med hensynet til landsbymiljøet og den overordnede planlægning for Torpet.
- Nævnet fremhævede den uønskede præcedensvirkning, en tilladelse ville kunne få i andre tilsvarende sager.
- Klagerens argument om, at den nye bebyggelse ville være skjult af levende hegn, kunne ikke føre til et andet resultat.
- Nævnet vurderede, at de af klager nævnte sammenlignelige sager ikke var ensartede, da de omhandlede opførelse af nye stuehuse til erstatning for eksisterende, og ikke udstykning af flere boligparceller. Derfor var afslaget ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling i henhold til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
- Nævnet bemærkede desuden, at tidligere klager over afgørelsen fra 2011 var blevet afvist på grund af overskridelse af klagefristen, og nævnet var derfor afskåret fra at behandle den tidligere sag.
- Der blev ikke fundet belæg for, at Ringsted Kommune ikke skulle have behandlet sagen objektivt.
Endelighed og klagemuligheder
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.
Lignende afgørelser