Command Palette

Search for a command to run...

Varde Kommune meddelte den 22. december 2016 miljøgodkendelse til etablering af en malkekvægproduktion med 400 køer (647 DE) på en ubebygget ejendom, [adresse1], som et barmarksprojekt. Projektet omfattede opførelse af kostald, malkestald, plansiloanlæg, gyllebeholdere og tilhørende faciliteter.

Klager og indsigelser

Afgørelsen blev påklaget af omboende og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Klagerne anførte, at det ansøgte husdyrbrug reelt burde have været vurderet i en samlet miljøgodkendelse med ansøgers andet husdyrbrug på naboejendommen, [adresse6], da de ligger tæt på hinanden og deler visse funktioner. De mente, at en isoleret vurdering ikke gav et retvisende billede af miljøpåvirkningerne, især vedrørende ammoniak og lugt. DN påpegede desuden manglende redegørelse for projektets erhvervsmæssige nødvendighed og årsagen til udmatrikulering. En anden klager fremhævede, at trafikforholdene på Søvigmarkvej ikke var tilstrækkeligt behandlet.

Kommunens vurdering

Varde Kommune vurderede, at de to husdyrbrug kunne drives adskilt, selvom de benyttede fælles maskinpark og fuldfoderblander, og selvom gylle fra det nye malkecenter ville blive ledt gennem eksisterende stalde på naboejendommen. Kommunen mente, at flytning af varer og brug af samme maskineri ikke udgjorde en teknisk sammenhæng, der krævede en samlet vurdering. Der blev dog stillet vilkår om, at et malkecenter skulle opføres på den nye ejendom, og at det ikke måtte være en forudsætning for malkning af køer på naboejendommen.

Kommunen havde desuden meddelt dispensation fra afstandskravet på 30 meter til naboskel for malkecenter, plansiloanlæg og gyllebeholdere, da disse blev placeret tættere på skellet til den anden ejendom, som havde samme ejerkreds.

Nye oplysninger under klagesagen

Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen blev det oplyst, at Varde Kommune havde meddelt skift i dyretype for ejendommen [adresse6], så den fremover skulle anvendes til opdræt af småkalve, kvier og tyrekalve, og ikke længere malkekvæg. Dette var ifølge ansøgers konsulent for at opnå en sammenhængende produktion med opdræt på den ene ejendom og mælkeproduktion på den anden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen efter de hidtil gældende regler, da klagen ikke var færdigbehandlet den 1. august 2017, jf. Husdyrbrugloven § 10, stk. 13. Ansøgningen var omfattet af Husdyrbrugloven § 12 og krævede godkendelse. Kommunen skulle sikre, at forurening forebygges og begrænses ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget kunne drives uden uforenelig påvirkning af omgivelserne, jf. Husdyrbrugloven § 19. Godkendelsen skulle indeholde vilkår, der sikrer opfyldelse af disse krav, jf. Husdyrbrugloven § 27. Afslag skulle meddeles, hvis kravene ikke var opfyldt, jf. Husdyrbrugloven § 31. Nævnet henviste til den dagældende Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 55, stk. 1.

Godkendelsens omfang

Nævnet fandt alene anledning til at behandle spørgsmålet om godkendelsens omfang. Ifølge Husdyrbrugloven § 13 skal anlæg godkendes samlet, hvis de er teknisk og forureningsmæssigt forbundet. Udgangspunktet er, at anlæg på selvstændigt matrikulerede ejendomme vurderes hver for sig, medmindre de forudsætter et sådant produktionsfællesskab, at det reelt ikke er muligt at beregne og vurdere miljøpåvirkningerne for hvert anlæg for sig.

Nævnet vurderede, at det ikke var muligt at adskille forureningen fra anlægget på [adresse1] fra forureningen fra anlægget på naboejendommen [adresse6]. Dette skyldtes navnlig den korte afstand mellem de to anlæg (ca. 10-15 meter) og det forhold, at en stald på [adresse6] delvist lå på den nye matrikel. Selvom kommunen havde meddelt dispensation fra afstandskravet på 30 meter til naboskel for flere dele af anlægget, jf. Husdyrbrugloven § 9, stk. 3 og Husdyrbrugloven § 8, stk. 1, nr. 7, ændrede dette ikke ved den forureningsmæssige sammenhæng.

På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at de to husdyrbrug skulle godkendes samlet i medfør af Husdyrbrugloven § 13, jf. Husdyrbrugloven § 12.

Øvrige bemærkninger

Nævnet bemærkede desuden, at kommunens vurderinger af landskabet og projektets landskabelige påvirkning var meget sparsomme i den påklagede godkendelse. Der manglede en nærmere beskrivelse af det konkrete landskab og en vurdering af, hvordan projektet ville påvirke det, hvilket var i strid med forvaltningslovens krav til begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Varde Kommunes afgørelse af 22. december 2016 om miljøgodkendelse til etablering af husdyrbrug på ejendommen [adresse1] og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Lignende afgørelser