Miljøgodkendelse til udvidelse af svineproduktion - Vilkår om biologisk luftrensning og frit teknologivalg

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klage fra en ansøger vedrørende Thisted Kommunes miljøgodkendelse af 18. december 2015 til udvidelse af en svineproduktion på ejendommen [adresse1]. Ansøgningen, indgivet den 22. august 2014, omhandlede en udvidelse fra 9.145 til 10.400 slagtesvin, svarende til 305,6 DE, i eksisterende stalde med etablering af biologisk luftrensningsanlæg eller lignende.

Kommunens afgørelse og vilkår

Thisted Kommune meddelte miljøgodkendelse efter Husdyrbrugloven § 12. Kommunen fastsatte en række vilkår, herunder krav om etablering af et biologisk luftrensningsanlæg, der kunne reducere lugten med 20 % på bedriftsniveau, og som skulle være optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste. Vilkårene specificerede også krav til vedligeholdelse, automatisk logbogføring af driftstider, ledningsevne, vandforbrug, tryktab, rengøring/filterskift, driftsstop samt serviceaftaler og underretning ved driftsstop over otte dage. Alternativt kunne andre lugtreducerende teknologier fra Miljøstyrelsens Teknologiliste anvendes, forudsat de gav samme effekt og mulighed for fuld tilsynskontrol. Hyppig udslusning af gylle blev dog eksplicit udelukket som alternativ.

Ansøgers klagepunkter

Ansøger klagede primært over vilkåret om biologisk luftrensning og kommunens manglende høring forud for fastsættelsen af dette vilkår. Ansøger anførte, at kommunen tidligere havde stillet hyppig udslusning i udsigt som en mulighed, og at det var ansøgers ret at vælge teknik fra Miljøstyrelsens Teknologiliste. Desuden havde ansøger ikke haft mulighed for at forholde sig til forskelle i ammoniakemission ved forskellige teknikker eller til de økonomiske betragtninger, som kommunen havde lagt til grund. Ansøger påpegede også yderligere sagsbehandlingsfejl, herunder manglende udsættelse af afgørelsen.

Kommunens begrundelse for vilkår

Kommunen begrundede kravet om biologisk luftrensning med behovet for fuld tilsynskontrol, især da ejendommen lå tæt på nærmeste nabo (106,6 meter fra lugtcentrum), og lugtkravet kun kunne overholdes med ca. 2 meter ved brug af den såkaldte 50 %-regel. Kommunen vurderede, at hyppig udslusning af gylle, som ansøger ønskede, ikke kunne sikres med tilstrækkelig tilsynskontrol uden etablering af 60 niveaumålere med dataloggere, hvilket blev anset for en usikker metode. Kommunen henviste til Husdyrbruglovens § 23 nr. 3 om begrænsning af gener for naboer og Husdyrbruglovens § 29, stk. 2 om fastsættelse af nødvendige vilkår. Kommunen fastholdt, at en godkendelse med 50 %-reglen krævede en teknologi, der sikrede fuld tilsynskontrol.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede sagen efter de hidtil gældende regler, da klagen ikke var færdigbehandlet pr. 1. august 2017, jf. Husdyrbruglovens § 10, stk. 13. Dette indebar anvendelse af lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse nr. 1280 af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 55, stk. 1.

Prøvelse af BAT og frit teknologivalg

MFKN fokuserede sin prøvelse på principperne om Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) og det frie teknologivalg. Ifølge Husdyrbruglovens § 19 skal kommunen sikre, at ansøger har truffet nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT, og at husdyrbruget kan drives uden uforenelig påvirkning af omgivelserne. Godkendelsen skal indeholde vilkår, der sikrer opfyldelse af disse krav, jf. Husdyrbruglovens § 27. Afslag skal meddeles, hvis kravene ikke er opfyldt, jf. Husdyrbruglovens § 31.

BAT-begrebet er defineret i IE-direktivet (Direktiv 2010/75/EU), som det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder. MFKN's praksis og lovens forarbejder fastslår, at kommunen skal anvende Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier for BAT, men at vilkår om BAT ikke indebærer krav om anvendelse af bestemte teknologier. Ansøger har således valgfrihed med hensyn til anvendelse af godkendte teknikker/teknologier, så længe de fastsatte emissionsgrænseværdier overholdes.

Nævnets vurdering og afgørelse

MFKN fandt, at Thisted Kommunes vilkår 20-26, som specifikt krævede biologisk luftrensning og udelukkede hyppig udslusning af gylle, var uforenelige med ansøgers valgfrihed i forhold til teknologier til opfyldelse af lugtemissionen. Nævnet bemærkede, at en godkendelse af projektet ville kræve anvendelse af den såkaldte 50 %-regel, jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 11, stk. 1, da lugtbeskyttelsesniveauet blev overskredet. Anvendelse af denne regel kræver en konkret og forsvarlig vurdering fra kommunens side, og ansøger har ikke et retskrav herpå.

Da Thisted Kommune havde anset et biologisk luftrensningsanlæg som en nødvendig forudsætning for at anvende 50 %-reglen og sikre fuld kontrol, og da nævnets afgørelse ellers ville få karakter af en 1. instansafgørelse, valgte MFKN at ophæve Thisted Kommunes afgørelse af 18. december 2015 og hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet henviste til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2 for ikke at behandle sagens øvrige klagepunkter. MFKN bemærkede desuden, at kommunen ved genbehandling bør overveje at fastsætte vilkår om god staldhygiejne og management.