Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til udvidelse af minkfarm - klageafvisning

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 18. oktober 2017 miljøgodkendelse til opførelse og udvidelse af en minkfarm på ejendommen [adresse1]. Projektet indebar en udvidelse af dyreholdet fra 500 årstæver (17,2 dyreenheder) til 1.700 årstæver (58,6 dyreenheder) og omlægning fra en "sommerfarm" til en "helårsfarm".

Klager over miljøgodkendelsen

Miljøgodkendelsen blev påklaget af to parter:

• Klager 1 (omboende): Anførte, at udvidelsen ville påvirke landskabet og skæmme oplevelsen af Bagges Dæmning-stien. Derudover forventedes lugtgener og øget transport. Klager 1 mente også, at kommunen havde beskrevet eksisterende skærmende beplantning forkert, og at placeringen i en følsom kystnærhedszone modsagde en udvidelse af et stort landbrug.
• Klager 2 (Søndervig Beboerforening): Fremhævede lugtgener i sommerhusområdet og for fastboende, især ved østenvind og varme sommerdage. Foreningen mente også, at minkfarmen ville påvirke oplevelsen af stien til Bagges Dæmning, som er en stor turistattraktion.

Kommunens bemærkninger og nye oplysninger

Ringkøbing-Skjern Kommune oplyste, at klager 1 var anset for høringsberettiget, selvom dennes bopæl lå uden for den beregnede vejledende konsekvensradius for lugt. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede klager 2 om foreningens vedtægter og dokumentation for anmodning om underretning efter husdyrbrugloven. Klager 2 bekræftede, at der ikke var fremsendt en sådan underretningsanmodning til kommunen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagerne over Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøgodkendelse af minkfarmen, og afgørelsen stod dermed ved magt.

Klageberettigelse for klager 1

Nævnet vurderede, om klager 1 havde en "individuel, væsentlig interesse" i sagens udfald, jf. Husdyrbrugloven § 84, stk. 1, nr. 3. Vurderingen baseredes på afstanden mellem klager 1's bolig og husdyrbrugets lugtcentrum. Klager 1's bolig lå ca. 501 meter fra lugtcentrum, mens det beregnede lugtkonsekvensområde var ca. 414 meter. Da klager 1's bolig lå uden for konsekvensområdet, fandt nævnet, at klager 1 ikke havde en tilstrækkelig individuel, væsentlig interesse til at være klageberettiget. Det forhold, at kommunen havde anset klager 1 for høringsberettiget, medførte ikke automatisk klageberettigelse.

Klageberettigelse for klager 2

Nævnet vurderede klager 2's klageberettigelse som lokal forening i henhold til Husdyrbrugloven § 86, stk. 1 og Husdyrbrugloven § 86, stk. 2, jf. Husdyrbrugloven § 61. Det blev fastslået, at foreningen varetog væsentlige rekreative interesser, og at afgørelsen berørte disse interesser, ligesom klagen havde til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Imidlertid havde klager 2 ikke fremsendt en forudgående underretningsanmodning til kommunen om, hvilke typer afgørelser foreningen ønskede underrettet om, som krævet i Husdyrbrugloven § 61. På baggrund heraf afviste nævnet klagen fra realitetsbehandling, da klager 2 ikke kunne anses for klageberettiget.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter meddelelse, jf. Husdyrbrugloven § 90. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.