Klage over påbud om kildeopsporing af støv - spørgsmål om opsættende virkning

Miljøstyrelsen meddelte den 20. november 2017 et undersøgelsespåbud til [virksomhed1], et jernstøberi, om kildeopsporing af støvudslip fra virksomheden. Påbuddet blev meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1.

Virksomheden har i de seneste 25 år, og især siden 2011, været genstand for klager over støvnedfald i det omkringliggende område. På trods af tidligere påbud og gennemførte foranstaltninger er problemerne med støvgener fortsat.

Miljøstyrelsen vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at støvgenerne stammede fra virksomheden. Påbuddet krævede, at virksomheden klarlagde årsagen til støvudslippene og redegjorde for mulige tekniske løsninger.

Analyserapporter af opsamlet støv, forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed, viste primært kvarts og jernpartikler. Styrelsen for Patientsikkerhed kunne ikke give en fuld sundhedsfaglig vurdering, men bemærkede, at fundet af støv, der sandsynligvis stammede fra jernstøberiet, kunne give anledning til en gennemgang af virksomhedens afkast af støv, herunder kilder og filterfunktioner. De vurderede, at kvarts og jernstøv typisk kræver langvarig og kraftig eksponering for at give helbredsmæssig betydning.

Virksomheden påklagede påbuddet den 18. december 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at påbuddet ikke var tilstrækkeligt begrundet, da en reel forurening fra virksomheden ikke var påvist. Miljøstyrelsen anmodede om, at klagen ikke blev tillagt opsættende virkning, med henvisning til naboernes gener og udtalelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede anmodningen om ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet konstaterede, at påbuddet var meddelt med en frist for efterkommelse, og at det ikke var bestemt, at klagen ikke skulle have opsættende virkning. Derfor var udgangspunktet, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 95, stk. 1, at klagen havde opsættende virkning.

Vurdering af opsættende virkning

Nævnet bemærkede, at der efter nævnets praksis skal foreligge særlige forhold for at fravige lovens hovedregel om opsættende virkning. Særlige grunde kan eksempelvis være akut sundhedsfare, væsentlige og vanskeligt genoprettelige miljøproblemer, eller betydelige driftsuheld ved risikobetonede virksomheder. Dette er i overensstemmelse med principperne i Miljøbeskyttelsesloven § 78, som omhandler påbud, der skal efterkommes straks, eller hvor klage ikke skal have opsættende virkning.

Nævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt i den konkrete sag, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om opsættende virkning. Nævnet vurderede, at støvgenerne ikke gav anledning til akut sundhedsfare eller væsentlige og vanskeligt genoprettelige miljøproblemer, mens klagesagen blev behandlet. Denne vurdering baserede sig navnlig på udtalelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ikke fandt tegn på akut sundhedsfare.

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte derfor afslag på anmodningen om ikke at tillægge klagen over Miljøstyrelsens påbud af 20. november 2017 om kildeopsporing af støvudslip fra [virksomhed1] opsættende virkning. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.