Afvisning af klage over støj fra varmepumpe - Miljø- og Fødevareklagenævnet

Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes afgørelse af 3. november 2017 om ikke at meddele påbud om yderligere undersøgelse og afhjælpning af støj fra en varmepumpe på en ejendom i Syddjurs Kommune. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af en omboende den 23. november 2017.

Baggrund for klagen

Syddjurs Kommune modtog i februar 2017 naboklager over støj fra sommerhusets luft til vand-varmepumpe og cirkulationspumpe. Kommunen vurderede, at der var tale om væsentlige støjgener og meddelte den 2. maj 2017 et undersøgelsespåbud til sommerhusejeren. Påbuddet krævede en redegørelse for tekniske og økonomiske muligheder for støjreduktion, herunder en støjmåling udført som en "Miljømåling – ekstern støj".

Kommunens vurdering og afgørelse

Efter at sommerhusejeren havde iværksat støjdæmpende foranstaltninger og fremsendt en støjrapport den 30. juni 2017, vurderede kommunen, at varmepumpeanlægget var tilstrækkeligt støjdæmpet, og at der ikke længere var væsentlige støjgener. På baggrund heraf traf kommunen den 3. november 2017 afgørelse om ikke at meddele yderligere påbud om undersøgelse og afhjælpning af støj.

Klagerens anbringender

Klageren anførte over for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den orienterende støjmåling, som kommunen havde lagt til grund, led af en række mangler. Desuden mente klageren, at kommunen ikke havde forholdt sig til støj fra sommerhusets affugter samt støjgener i natperioden. Syddjurs Kommune præciserede i sine bemærkninger til klagen den 4. december 2017, at den påklagede afgørelse udelukkende omhandlede varmepumpen og cirkulationspumpen, og at eventuelle andre støjkilder ville blive behandlet i en særskilt sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse. Afgørelsen var truffet efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22.

Nævnets kompetence

Nævnet fandt, at det omhandlede varmepumpeanlæg måtte anses for at være et fast, ikke-erhvervsmæssigt energianlæg. Dette er omfattet af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22, stk. 1, nr. 4, som fastslår, at afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 42 vedrørende forebyggelse og afhjælpning af støj fra faste, ikke-erhvervsmæssige energianlæg ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Afgørelse

Som følge heraf havde Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Nævnet afviste derfor at realitetsbehandle klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse af 3. november 2017 om ikke at meddele påbud om yderligere undersøgelse og afhjælpning af støj fra varmepumpen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.