Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af realitetsbehandling i sag om udvidelse af autoværksted

Sagen omhandler et autoværksted på [adresse1], der er etableret før 1986. Virksomheden ansøgte den 19. juli 2016 Tårnby Kommune om tilladelse til at opstille en tørrekabine og to teknikrum i forlængelse af den eksisterende autolakeringsbygning. Dette fulgte efter en dispensation fra kommunen den 9. oktober 2013 til at genetablere autolakering på adressen.

Kommunens afslag og begrundelse

Den 30. august 2016 meddelte Tårnby Kommune afslag på ansøgningen. Kommunen begrundede afslaget med, at afstanden til nærmeste beboelse ([adresse2]), som er et forureningsfølsomt område, er under 50 meter. Kommunen vurderede, at udvidelsen med en tørrekabine ville medføre øget luftforurening fra afdampning af maling og lak. Ifølge Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 21 skal afstandskravet på 100 meter til forureningsfølsomme områder overholdes ved ændringer, der medfører øget luftforurening og støj. Da dette afstandskrav ikke kunne overholdes, blev ansøgningen afvist.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ansøger, [virksomhed1], påklagede Tårnby Kommunes afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. februar 2017. Klager anførte, at den foreslåede indretning ikke ville medføre forøget forurening eller støj, og at virksomheden derfor ikke skulle have tilladelse fra kommunen. Det blev oplyst, at den ønskede varmluftovn af fabrikat Blow Threm model 150 har et støjniveau på cirka 50 dB(A), og at virksomheden anvender fortyndende lakker, som ikke medfører luftforurening.

En vedlagt udtalelse fra [virksomhed2] støttede klagers synspunkt og anførte, at en tørrekabine ikke automatisk medfører forhøjet emission eller støjforurening, men tværtimod kan medføre en betydelig miljøforbedring. Det blev fremhævet, at støjniveauet fra en tørrekabine er lavere end fra en sprøjtekabine, og at CO2-udslippet er markant mindre end fra ældre kombikabiner.

Kommunens bemærkninger til klagen

Tårnby Kommune fastholdt i sine bemærkninger af 20. marts 2017, at tørring er en integreret del af autolakering, og at en selvstændig tørrekabine ville medføre øget anvendelse og dermed øget luftforurening. Kommunen påpegede, at autolakeringen er placeret under 100 meter fra 19 boliger i et forureningsfølsomt område, og at virksomheden ikke havde dokumenteret, at etablering af en varmeluftovn med et støjniveau på ca. 50 dB(A) ikke ville medføre øget støj fra virksomheden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har afvist at realitetsbehandle klagen over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på udvidelse af autolakering. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets kompetencevurdering

MFKN bemærkede, at Tårnby Kommune havde truffet afgørelse efter Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 21. Denne paragraf fastslår, at kravene til etablering og drift i §§ 6-14 gælder i deres helhed, hvis et autoværksted, der er omfattet af Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 20, stk. 1, ønskes udvidet eller ændret på en måde, der indebærer øget forurening. Kommunalbestyrelsen kan dog meddele dispensation fra afstandskravene i Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 7, hvis den forøgede forurening skyldes ønsket om at etablere autolakering.

Det følger af Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 22, stk. 1 at kommunalbestyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen som udgangspunkt ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Dog kan afgørelser om påbud efter Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 19 og Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 20, stk. 2, samt dispensation efter Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 21 påklages efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven, jf. Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 22, stk. 2.

Da Tårnby Kommune ikke havde truffet en afgørelse om dispensation efter Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 21, 2. pkt. – altså en afgørelse om at dispensere fra afstandskravet i § 7, hvor den forøgede forurening skyldes ønsket om at etablere autolakering – fandt MFKN, at der ikke var klageadgang til nævnet i henhold til Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 22, stk. 1.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste derfor at realitetsbehandle klagen over Tårnby Kommunes afgørelse af 30. august 2016 om afslag på udvidelse af autolakering på adressen [adresse1]. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101.