Stadfæstelse af påbud om begrænsning af lastbilkørsel fra vognmandsvirksomhed

Sagen omhandler en vognmandsvirksomhed i Hvidovre Kommune, der har modtaget et påbud om at begrænse kørsel med lastbiler til tidsrummet kl. 07.00-22.00. Virksomheden, der råder over to lastbiler, udfører containertransport og lignende opgaver, og har behov for at køre ud tidligt om morgenen, ofte mellem kl. 06.00 og 07.00, for at imødekomme krav fra byggepladser i Københavnsområdet om at rydde gader før myldretiden.

Baggrund for påbuddet

Virksomheden er beliggende i et område omkranset af boliger, og for matriklen gælder byplanvedtægt 16 af 26. juni 1969, som fastsætter, at der ikke må drives virksomhed, der er til ulempe for den omliggende bebyggelse. Hvidovre Kommune har tidligere behandlet klager over støj fra virksomheden og har i 2014 varslet et påbud, der dog ikke blev meddelt. I 2016 rekvirerede kommunen en støjberegning fra MOE A/S, som viste signifikante overskridelser af de vejledende støjgrænser i natperioden (kl. 22.00-07.00) ved naboer og genboer. Støjniveauet blev beregnet til 37,3-45,5 dB(A), med maksimalværdier på 63,9-70 dB(A), hvilket overskred de vejledende grænser på 35 dB(A) og 50 dB(A) for natperioden.

Kommunens påbud og klagers indvendinger

På baggrund af støjberegningerne meddelte Hvidovre Kommune den 12. august 2016 et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, der begrænsede lastbilkørsel til kl. 07.00-22.00. Kommunen begrundede påbuddet med, at opstart og kørsel med lastbil ikke kunne overholde de vejledende støjgrænser for natperioden, og at støjen blev vurderet som væsentlig. Kommunen henviste til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder og byplanvedtægtens bestemmelser.

Virksomheden påklagede påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet (senere Miljø- og Fødevareklagenævnet) med følgende hovedargumenter:

• Kommunen havde sat skøn under regel ved at henvise til Miljøstyrelsens vejledning som lovhjemmel.
• Der var ikke foretaget korrekt partshøring, da et høringssvar fra omboende ikke var fremsendt til virksomheden.
• Påbuddet var ude af proportioner, da der i forvejen var støj fra en trafikeret vej, og det ville medføre store omkostninger for virksomheden.
• Støjmålingen var ikke fagligt anerkendt.
• Kommunen havde tidligere (i 2014) vurderet, at udkørsel fra kl. 06.00 ikke ville medføre væsentlige støjgener, og der var ikke saglig grund til at ændre dette skøn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet klagen over Hvidovre Kommunes påbud om begrænsning af lastbilkørsel. Nævnet bemærkede indledningsvis, at virksomheden ikke er godkendelsespligtig, og at regulering af støjgener derfor skal ske med påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42.

Skøn under regel og hjemmelsmangel

MFKN fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde sat skøn under regel eller at der forelå en hjemmelsmangel. Det fremgik eksplicit af påbuddet, at det var meddelt efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, og Miljøstyrelsens vejledning var anvendt som retningslinje for vurderingen af støjbelastningen, ikke som lovgrundlag.

Manglende partshøring

Vedrørende den manglende partshøring over et høringssvar fra omboende, henviste MFKN til Forvaltningsloven § 19. Selvom virksomheden ikke fik mulighed for at kommentere på svaret før afgørelsen, fandt nævnet ikke, at oplysningerne i høringssvaret havde haft væsentlig betydning for sagens afgørelse. Virksomheden havde desuden haft mulighed for at kommentere på svaret under klagesagen. Derfor medførte den manglende partshøring ikke, at kommunens afgørelse var ugyldig.

Støj fra virksomheden

MFKN var enig i kommunens klassificering af området som boligområde for åben og lav boligbebyggelse (områdetype 5 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984). Nævnet konstaterede, at de foretagne støjberegninger var udført i overensstemmelse med Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger bilag 4 og fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte resultaterne. Beregningerne viste væsentlige overskridelser af de vejledende støjgrænser for natperioden (kl. 22.00-07.00).

MFKN vurderede, at kommunens beslutning om ikke at ændre natperiodens afslutning fra kl. 07.00 til kl. 06.00 var berettiget. Nævnet lagde særlig vægt på de væsentlige overskridelser af støjgrænserne og byplanvedtægten fra 1969, som fastsætter, at virksomheder i området ikke må være til gene for boligerne. Nævnet fandt, at en virksomheds ønske om at levere tjenesteydelser på bestemte tidspunkter ikke i almindelighed kan begrunde en afvigelse fra vejledningens definitioner af nat- og dagperioden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Hvidovre Kommunes påbud af 12. august 2016. Nævnet bemærkede dog, at kommunen kan genoverveje sagen, hvis virksomheden kan dokumentere, at støjgrænserne ikke overskrides i nattetimerne, baseret på en ny støjmåling udført af et akkrediteret firma i henhold til miljøkvalitetsbekendtgørelsen.