Vilkår for nedsivningstilladelse til minkfarm ændret – krav om indhegning ophævet

Sagen omhandler en tilladelse fra Holstebro Kommune til en minkfarm til at nedsive og udlede tag- og drænvand. Tilladelsen blev givet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 19 og Miljøbeskyttelseslovens § 28 og omfattede etablering af en sivesø/regnbed og en sivegrøft.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejeren af minkfarmen påklagede afgørelsen og fokuserede på tre specifikke vilkår:

• Vilkår 7: Krav om, at drænvand kun måtte tilledes sivesøen periodevist, når der var kapacitet, og grundvandsspejlet var lavest (juli-februar). Klager fandt vilkåret uklart og ønskede at fortsætte en eksisterende udpumpningsmetode.
• Vilkår 10: Krav om, at sivesøen skulle dimensioneres, så overløb kun skete gennemsnitligt én gang hvert 10. år. Klager mente, dette var unødigt restriktivt sammenlignet med den normale standard på 5 år.
• Vilkår 20: Krav om indhegning af sivesøen for at forhindre adgang for mårdyr og ræve af hensyn til smitterisiko med plasmacytose. Klager anførte, at dette krav manglede hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og var uproportionalt.

Kommunens argumentation

Holstebro Kommune fastholdt, at tilladelsen lovliggjorde et eksisterende ulovligt forhold, hvor drænvand blev ledt til et hul i jorden. Kommunen argumenterede for, at samling af vandet i en sivesø var den bedste løsning. Dimensioneringen i vilkår 10 var baseret på ansøgers egne beregninger. Vedrørende vilkår 20 henviste kommunen til Miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelser og en udtalelse fra Fødevarestyrelsen om smitterisiko. Kommunen mente, at kravet om indhegning var et proportionalt tiltag for at beskytte den vilde fauna.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at nævnet havde kompetence til at behandle sagen, da det udledte drænvand indeholdt stoffer fra gødning og foder, og derfor ikke kunne klassificeres som almindeligt tag- og overfladevand som defineret i Spildevandsbekendtgørelsens § 4. Dermed var sagen ikke omfattet af de almindelige klagebegrænsninger.

Vurdering af de påklagede vilkår

Nævnet traf følgende afgørelse vedrørende de tre vilkår:

• Vilkår 7 og 10: Nævnet fandt, at kravet om en gentagelsesperiode på 10 år i vilkår 10 var velbegrundet og i overensstemmelse med tekniske anvisninger. Dog blev vilkår 7 anset for at være uklart formuleret. Nævnet valgte derfor at ophæve vilkår 7 og i stedet præcisere vilkår 10, så det tydeligt fremgik, at drænvand kan tilledes sivesøen, når der er kapacitet, inden for rammerne af 10-års hændelsen.

• Vilkår 20: Nævnet fastslog, at regulering af smittefare som plasmacytose henhører under veterinærlovgivningen, såsom Lov om hold af dyr, og ikke under miljøbeskyttelsesloven. Kommunen havde derfor ikke den nødvendige hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven til at stille krav om indhegning af sivesøen for at forhindre smittespredning. Vilkår 20 blev derfor ophævet.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse med de nævnte ændringer: Vilkår 7 og 20 blev ophævet, og vilkår 10 blev omformuleret for øget klarhed.