Miljøgodkendelse af [virksomhed1] A/S, [adresse1], 8520 Lystrup

Sagen omhandler Aarhus Kommunes miljøgodkendelse af 23. maj 2013 til virksomheden [virksomhed1] A/S i Lystrup, der producerer vådstøbte betonprodukter. Virksomheden ansøgte om en produktionsudvidelse fra under 20.000 tons til 62.000 tons pr. år, hvilket medfører, at virksomheden bliver godkendelsespligtig i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 under punkt B 202. Denne udvidelse ændrer virksomhedens klassificering fra klasse 4 til klasse 6, hvilket er i strid med kommuneplanens udlægning af delområde 270507ER til erhvervsformål for virksomheder i klasserne 2-4.

Kommunens vurdering og godkendelse

Aarhus Kommune vurderede, at selvom virksomheden ville blive en klasse 6-virksomhed, ville den ikke være til væsentlig gene for omgivelserne, hvis de stillede vilkår blev overholdt. Byrådet valgte derfor at fravige kommuneplanens bestemmelser og godkende udvidelsen. Kommunen valgte ikke at anvende Planloven § 12, stk. 3 til at modsætte sig udvidelsen.

De væsentligste gener fra virksomheden er støj og støv. Kommunen krævede en akkrediteret støjberegning, som viste, at støjvilkårene kunne overholdes med god margen. Der blev fastsat specifikke støjgrænser for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse og for enkelte boliger i erhvervs- og industriområder, differentieret efter tidspunkt på døgnet. Virksomheden har implementeret en række støj- og støvbegrænsende foranstaltninger, herunder:

• Supplering af udkørsel for at undgå lastbilkørsel langs boligområder.
• Flytning af intern transport væk fra boligområdet.
• Etablering af interne køreveje med belægningssten og vanding i tørre perioder.
• Indkapsling af transportbånd og yderligere isolering af produktionshal.
• Støjisolering af silofiltre og placering af indblæsningsstuds.

Miljøgodkendelsen indeholdt også en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19 til etablering af et bundfælningsbassin til spildevand.

Klagen fra naboer

Naboer til virksomheden påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte, at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til omkringliggende boliger og erhverv, og at udvidelsen var i strid med kommuneplanens udlægning af området til virksomhedsklasse 2-4, mens klagernes ejendom lå i et område udlagt til klasse 1-2. De udtrykte bekymring for øgede støj- og støvgener, der ville medføre fald i ejendomsværdier. Specifikt ønskede de, at transportbåndet skulle løbe inde i bygningen, og at arbejdstiden skulle begrænses til kl. 16.00, eller at der skulle stilles strengere støjkrav for drift efter kl. 16.00. De foreslog en flytning af produktionen til et område udlagt til klasse 6-virksomheder.

Efter klagen blev der foretaget en ny støjberegning i efteråret 2014, som bekræftede, at virksomheden overholdt de fastsatte støjkrav med god margen efter yderligere støjdæmpninger.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Aarhus Kommunes afgørelse af 23. maj 2013 om miljøgodkendelse til [virksomhed1] A/S. Nævnet traf afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33.

Standardvilkår

Nævnet konstaterede, at miljøgodkendelsen manglede definitionerne af "befæstet areal" og "tæt belægning", som er standardvilkår for denne virksomhedstype. Derfor indsatte nævnet et nyt vilkår 3.1.6 med disse definitioner.

Forholdet til planloven

Nævnet kunne ikke give klager medhold i klagepunktet vedrørende forholdet til kommuneplanen. Nævnet bemærkede, at bestemmelser i en kommuneplan ikke er umiddelbart bindende over for borgere/bygherrer, men primært danner grundlag for lokalplanlægning. Selvom kommunen har mulighed for at modsætte sig forhold i strid med kommuneplanen efter Planloven § 12, stk. 3, er det kommunens egen beslutning, om et sådant forbud skal nedlægges. Da Aarhus Kommune valgte ikke at anvende denne bestemmelse, kunne nævnet ikke ændre dette.

Støj og støv

Nævnet fandt, at Aarhus Kommune havde fastsat støjkrav i fuld overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. De foretagne støjberegninger, herunder en ny beregning fra efteråret 2014, viste, at virksomheden kunne overholde de fastsatte grænseværdier med god margen, også i aftentimerne. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at begrænse driftstiden yderligere til kl. 16.00. Med hensyn til støvemission konstaterede nævnet, at kravene var fastsat i overensstemmelse med standardvilkårene, som er udtryk for den bedst tilgængelige teknologi, og at virksomheden forventedes at kunne drives uden støvgener ved overholdelse af vilkårene.

§ 19-tilladelsen

Nævnet præciserede, at vilkårene for bassiner til procesvand og slam, som oprindeligt var fastsat med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 19, indgår som en integreret del af miljøgodkendelsen og dermed har hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33. For at undgå misforståelser slettede nævnet overskriften til afsnit 3.9, der henviste til § 19.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.