Sag om fortolkning af Markedsføringslovens § 7, stk. 1 vedrørende mængdebegrænsning ved tilbud på Tuborg Julebryg

Sagen drejede sig om Forbrugerombudsmandens påstand om, at Bilka Lavprisvarehus A/S overtrådte Markedsføringsloven § 7, stk. 1 og subsidiært Markedsføringsloven § 1 ved deres markedsføring af Tuborg Julebryg.

Bilkas markedsføring

Bilka annoncerede i december 2000 et tilbud på Tuborg Julebryg, hvor prisen var 94,95 kr. pr. kasse for de første to kasser, men 168 kr. pr. kasse for yderligere kasser. Forbrugerombudsmanden mente, at dette var en ulovlig mængdebegrænsning, da Markedsføringsloven § 7, stk. 1 forbyder detailvirksomheder at fastsætte et loft for, hvor stort et antal enheder den enkelte kunde må købe af en vare, og at nægte salg til bestemte aftagere.

Forbrugerombudsmandens argumenter

Forbrugerombudsmanden argumenterede for, at Bilkas prisdifferentiering i praksis fungerede som en mængdebegrænsning, der stred mod lovens formål om at forhindre, at varer udbudt til tilbudspris (slagvarer) hurtigt tømmer lagrene, især af andre detailhandlende, der opkøber til under engrospris. Det blev anført, at selvom kunder kunne købe mere ved at gå igennem kassen flere gange, var dette besværligt og førte reelt til en begrænsning. Subsidiært blev det anført, at Bilkas salgsform var i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 1.

Bilkas forsvar

Bilka påstod frifindelse og argumenterede for, at deres markedsføring ikke var en mængdebegrænsning i strid med Markedsføringsloven § 7, stk. 1. De fremhævede, at kunder frit kunne købe et ubegrænset antal kasser Tuborg Julebryg, blot at rabatten var begrænset til de første to kasser. Kunder kunne desuden frit gå igennem kassen flere gange for at opnå den favorable pris. Formålet med prisdifferentieringen var at undgå masseopkøb, der tømmer lagrene og skuffer almindelige kunder, som ofte kører langt for at benytte sig af tilbud. Bilka fremlagde eksempler på tidligere masseopkøb:

Bilka mente, at deres markedsføring var i overensstemmelse med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 1, da den var gennemskuelig og fremmede salg af varer med store rabatter til almindelige forbrugere.

Sø- og Handelsretten frifandt Bilka Lavprisvarehus A/S for Forbrugerombudsmandens påstand.

Rettens begrundelse

Et flertal af rettens medlemmer (Jens Feilberg, Laura Larsen, Ole Marker og Allan Suhrke) fandt, at Markedsføringsloven § 7, stk. 1 efter sin ordlyd og begrænsede formål ikke omfatter Bilkas prisdifferentiering. Bestemmelsen tilsigter alene at forhindre detailvirksomheder i at fastsætte en øvre grænse for det antal enheder, en kunde må købe. Da begrænsningen på den favorable pris kun gjaldt det enkelte køb, og kunden frit kunne opnå et ubegrænset antal varer ved flere indkøb, var der ikke tale om en mængdebegrænsning i lovens forstand.

Retten fandt ingen holdepunkter i loven eller dens bemærkninger for en udvidende fortolkning af Markedsføringsloven § 7, stk. 1 til at omfatte prisdifferentiering. Det blev understreget, at bestemmelsen er erhvervsstrukturel og strafsanktioneret, hvilket taler imod en analog anvendelse.

Markedsføringen blev heller ikke anset for at være i strid med Markedsføringsloven § 1 om god markedsføringsskik. Retten lagde vægt på, at brugen af slagvarer er almindeligt accepteret og tjener forbrugernes interesser ved at fremme salg af varer med store rabatter. Bilkas markedsføring blev anset for at være gennemskuelig og i overensstemmelse med gennemsnitlige forbrugerinteresser.

Dissenting opinion

Et mindretal (Ninna Kiesling) fandt, at Bilkas markedsføring med prisbegrænsning på de første enheder reelt var en mængdebegrænsning i strid med Markedsføringsloven § 7, stk. 1 og dens formål. Mindretallet mente, at