QXLs ansvar som formidler for oplysning om fortrydelsesret efter Forbrugeraftaleloven

Sagen omhandlede Forbrugerombudsmandens påstande mod QXL Ricardo Danmark A/S (QXL), der driver internetauktionsportalen www.qxl.dk. Kernen i sagen var spørgsmålet om QXL's ansvar for at sikre, at købere fik tilstrækkelige oplysninger om deres fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven, samt om QXL's overholdelse af god markedsføringsskik.

Baggrund for Sagen

QXL's platform tillader både private og erhvervsdrivende at udbyde varer til salg. Forbrugerombudsmanden havde i 2005 indledt en undersøgelse af internetauktioner og fandt, at QXL ikke gav tilstrækkelige oplysninger om fortrydelsesret. Forbrugerombudsmanden anså QXL for at være en "formidler" i henhold til Forbrugeraftaleloven § 3, stk. 3, hvilket QXL bestred.

Forbrugerombudsmandens Påstande

Forbrugerombudsmanden nedlagde fem påstande, der i hovedtræk gik ud på, at QXL skulle:

• Anerkende at være formidler i henhold til Forbrugeraftaleloven § 3, stk. 3 ved salg på www.qxl.dk, når sælgeren er ikke-erhvervsdrivende, og køberen handler uden for sit erhverv.
• Påbydes at give oplysninger om fortrydelsesretten i henhold til Forbrugeraftaleloven § 11, stk. 1, nr. 5 og § 12, stk. 2, nr. 2, når QXL optræder som formidler.
• Påbydes at modtage forbrugerens meddelelse om brug af fortrydelsesretten i henhold til Forbrugeraftaleloven § 19, stk. 1, når QXL optræder som formidler.
• Anerkende at have handlet i strid med Markedsføringsloven § 1 ved at undlade at opfylde sin oplysningspligt efter forbrugeraftaleloven, når QXL optræder som formidler.
• Anerkende at have handlet i strid med Markedsføringsloven § 1 ved at undlade at sikre, at erhvervsdrivende sælgere overholder forbrugeraftalelovens regler, herunder oplysningspligten, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

QXL's Anbringender

QXL påstod afvisning af påstand 2-5 og frifindelse. QXL argumenterede for, at de alene stillede en teknisk platform til rådighed og ikke var part i handlerne. De mente ikke at have kendskab til varerne eller sælgernes adfærd og afviste at være en "formidler" i forbrugeraftalelovens forstand. QXL fremhævede, at en opfyldelse af kravene ville medføre betydelige meromkostninger til ansættelse af yderligere personale. De bestred også, at påstandene 2-5 havde fornøden aktualitet, og at påstand 5 var tilstrækkelig bestemt.

Sø- og Handelsretten fandt, at sagen havde fornøden aktualitet, og afviste QXL's indsigelser herom. Retten tog stilling til alle Forbrugerombudsmandens påstande.

Rettens Vurdering og Afgørelse

Retten fastslog, at QXL er en erhvervsdrivende, der aktivt medvirker til indgåelse af aftaler på sin hjemmeside og modtager vederlag herfor. QXL's system muliggør aftaleindgåelse, og QXL's egne handelsregler indikerer, at QXL optræder som fuldmægtig for sælgeren. På denne baggrund blev QXL anset for at være en "formidler" som nævnt i Forbrugeraftaleloven § 3, stk. 3.

Som formidler påhviler det QXL at:

• Give ikke-erhvervsdrivende købere oplysning om deres fortrydelsesret i overensstemmelse med Forbrugeraftaleloven § 11, stk. 1, nr. 5 og § 12, stk. 2, nr. 2.
• Modtage køberes underretning om brug af fortrydelsesretten i henhold til Forbrugeraftaleloven § 19, stk. 1.

QXL's undladelse af at opfylde disse oplysningspligter blev anset for at være i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 1.

Endvidere fandt retten, at QXL, for at undgå at handle i strid med god markedsføringsskik og for at undgå medvirken til overtrædelse af Forbrugeraftaleloven § 29, stk. 1, skal sikre, at sælgere er korrekt registreret, og at erhvervsdrivende sælgere overholder deres forpligtelser efter forbrugeraftaleloven. Da QXL ikke havde ført tilstrækkelig kontrol hermed, blev også denne påstand taget til følge.

Konklusion

Retten gav Forbrugerombudsmanden medhold i alle påstande. QXL blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Forbrugerombudsmanden.

Sagen er anket til Højesteret den 11. august 2009 (HR 217/09).Sagen er sluttet i Højesteret den 2. februar 2012.