Sag om overtrædelse af markedsføringslovens § 6a ved uanmodet fremsendelse af telefaxreklamer

Sagen omhandlede Anklagemyndighedens tiltale mod Aircom Erhverv ApS (herefter Aircom) for overtrædelse af Markedsføringsloven § 6a, stk. 1 jf. Markedsføringsloven § 22, stk. 6 og Markedsføringsloven § 22, stk. 3. Aircom var tiltalt for i perioden fra den 18. november 2002 til den 20. marts 2003 at have sendt uanmodede telefaxreklamer til mellem 425 og 850 modtagere om ugen med henblik på afsætning af varer og tjenesteydelser.

Sagsfremstilling

Aircom havde siden november 2002 solgt erhvervsløsninger og markedsført sig ved uanmodet at sende telefaxreklamer til mindre selvstændige erhvervsdrivende. Reklamerne var ens opbygget med tilbud på mobiltelefoner og abonnementer, og de indeholdt en mulighed for at frabede sig yderligere reklamer.

Efter en klage rettede Forbrugerombudsmanden henvendelse til Aircom den 10. januar 2003 og indskærpede, at uanmodede henvendelser via telefax er forbudt. På trods af dette fortsatte Aircom med at udsende reklamer, hvilket førte til en politianmeldelse den 11. marts 2003.

Forklaringer

Aircoms direktør og medejer, Peter Heide, forklarede, at han havde lært at sende telefaxreklamer fra en tidligere ansættelse og troede, det var lovligt. Aircom havde købt en kundedatabase med ca. 8.000 numre fra TDC, hvor ingen havde anmodet om at modtage reklamer. Ca. 5-10% af modtagerne ønskede at blive slettet fra databasen, hvilket Aircom efterkom. Selskabet havde solgt ca. 150 abonnementer og telefoner via telefaxreklamerne. Markedsføringsomkostningerne ved telefaxreklamerne udgjorde ca. 15-20.000 kr.

Peter Heide og den anden direktør, Svend Aage Andreasen, erkendte at have taget let på Forbrugerombudsmandens henvendelse, da de troede, den skyldtes én klage og efter drøftelse med andre fortsat mente, det var i orden at sende reklamer via telefax. De stoppede først efter kontakt med deres advokat som følge af politianmeldelsen.

Parternes Synspunkter

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at straffen skulle skærpes for at signalere, at overtrædelse af markedsføringsloven ikke kan betale sig. De anså overtrædelsen for grov, da Aircom udsendte mellem 7.650 og 15.300 telefaxreklamer og fortsatte efter Forbrugerombudsmandens indskærpelse. Anklagemyndigheden foreslog en beregningsmodel for bøder på Markedsføringsloven § 6a overtrædelser, hvor bøden for Aircom ikke skulle være under 765.000 kr.

Forsvareren gjorde gældende, at straffen ikke alene skulle fastsættes ud fra et ønske om at statuere et eksempel. Det burde tillægges betydning, at Aircom var ophørt med at sende telefaxreklamer. Forsvareren bestred, at antallet af udsendte faxes var en skærpende omstændighed, og henviste til, at direktørerne var i undskyldelig retsvildfarelse og havde troet, det var lovligt baseret på branchepraksis. Det blev også anført, at markedsføringsomkostningerne på 15-20.000 kr. var et velegnet parameter for bødens størrelse.

Sø- og Handelsretten fandt det bevist, at Aircom Erhverv ApS var skyldig i den rejste tiltale, da tiltalte havde erkendt sig skyldig.

Retten var enig i, at bøder for spam skal fastsættes med udgangspunkt i antallet af udsendte uanmodede henvendelser. Retten tiltrådte Anklagemyndighedens forslag til beregningsmodel, men fandt, at der skulle ske en vis nedrunding, da antallet af uanmodede henvendelser havde været betragteligt.

Retten anså det for en skærpende omstændighed, at Aircom fortsatte sin ulovlige markedsføring efter Forbrugerombudsmandens henvendelse den 10. januar 2003.

Under hensyn til antallet af uanmodede henvendelser, den gene og økonomiske skade for modtagerne, oplysninger om Aircoms forhold og antallet af klager, fastsattes bøden til 400.000 kr., jf. Markedsføringsloven § 22, stk. 3, jf. Markedsføringsloven § 22, stk. 6, jf. Markedsføringsloven § 6a, stk. 1.

Aircom Erhverv ApS blev straffet med en bøde på 400.000 kr. og skulle betale sagens omkostninger.