Offentlig høring om forsøgsudsætning af genetisk modificeret kartoffel med øget resistens mod kartoffelskimmel

• KMC Amba ansøger om tilladelse til en forsøgsudsætning af den genmodificerede stivelseskartoffel "Ydun" i 2025.
• Formålet er at teste kartoflens forbedrede resistens mod kartoffelskimmel for at kunne reducere brugen af svampemidler.
• Kartoflen er cisgent modificeret med tre resistensgener fra vilde kartoffelarter, som er krydsningskompatible med almindelige kartofler.
• Forsøget er underlagt strenge sikkerhedsforanstaltninger, herunder isolationsafstande, afklipning af blomster og manuel høst for at forhindre spredning.
• Miljørisikovurderingen konkluderer, at der er en meget lille risiko for negativ påvirkning af miljø, mennesker eller dyr.
• De to modtagne høringssvar fra DAKOFO og CropLife-DK er begge positive og fremhæver potentialet i nye planteteknologier.
• Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil træffe afgørelse baseret på ansøgningen, risikovurderinger fra universiteter og de indkomne høringssvar.

Risikovurdering og Høringssvar

En detaljeret miljørisikovurdering (Bilag 1) konkluderer, at der er en meget lille risiko forbundet med forsøget. Det vurderes, at de modificerede kartofler ikke udgør en øget risiko for miljø, mennesker eller dyrs sundhed sammenlignet med konventionelle kartofler. Tværtimod forventes en positiv miljøeffekt i form af reduceret brug af pesticider.

Høringen, der løb fra 23. april til 12. maj 2025, resulterede i to høringssvar:

• Dansk Korn og Foder (DAKOFO): Stiller sig meget positive og fremhæver, at nye teknologier er essentielle for at udvikle resistente sorter og understøtte en konkurrencedygtig dansk kartoffelsektor.
• CropLife Danmark (CropLife-DK): Bakker op om forsøget og understreger vigtigheden af at udvikle teknologier, der kan bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil nu færdigbehandle ansøgningen og basere sin endelige afgørelse på ansøgningsmaterialet, de videnskabelige risikovurderinger fra Aarhus Universitet og DTU samt de indkomne høringssvar.

Nye bioteknologier har potentiale til at revolutionere medicin og fødevareproduktion, men patenter på bioteknologi rejser fundamentale spørgsmål om retfærdighed og adgang til fremtidens teknologier.

Teknologi og Metode

Kartoflerne er modificeret ved hjælp af CRISPR/Cas-teknologien. Specifikt er genet Citrate Binding Protein (StCBP) blevet deaktiveret ('knockout'). Dette forventes at forbedre plantens eget forsvar mod skimmel. Der er anvendt en DNA-fri metode (RiboNukleoProtein, RNP), hvilket betyder, at der ikke er indsat fremmed DNA i kartoffelplantens arvemasse. De resulterende ændringer er små mutationer (INDELs), som klassificeres som SDN1, og som potentielt kunne opstå naturligt.

Forsøgsdetaljer

Forsøget er planlagt til at finde sted under kontrollerede forhold for at sikre minimal miljøpåvirkning.

Sikkerhedsforanstaltninger og Risikovurdering

Der er planlagt en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af de genmodificerede planter:

• Afklipning af blomster: For at forhindre pollenspredning og frødannelse.
• Bufferzone: Forsøgsarealet omgives af en zone med ikke-modificerede kartofler.
• Manuel høst: For at sikre, at flest mulige knolde opsamles.
• Efterfølgende overvågning: Arealet vil blive overvåget i mindst 4 år efter forsøgets afslutning for at fjerne eventuelle spildplanter.

Miljørisikovurderingen, som er en del af ansøgningen, konkluderer, at der er en ubetydelig risiko for spredning til naturen og ingen forventet negativ påvirkning på menneskers eller dyrs sundhed. Tværtimod forventes en positiv miljøeffekt gennem reduceret brug af svampemidler.

Høringsproces og Resultater

Høringsperioden løb fra 19. marts til 9. april 2025, og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen modtog 10 høringssvar. Svarene viser en klar opdeling:

• Støtte: Organisationer som Dansk Korn og Foder (DAKOFO), DI Fødevarer, CropLife Danmark og Landbrug & Fødevarer støtter forsøget og fremhæver potentialet for en mere bæredygtig landbrugsproduktion.
• Kritik: Miljøorganisationer som NOAH, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Frie Bønder – Levende Land udtrykker bekymring, efterspørger mere data fra tidligere forsøg og stiller spørgsmålstegn ved de fremlagte risikovurderinger.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil træffe den endelige afgørelse baseret på ansøgningen, de videnskabelige risikovurderinger fra DTU og Aarhus Universitet samt de indkomne høringssvar.