Reform af universitetsuddannelser: Lovforslag om kortere kandidatuddannelser og nye fleksible erhvervskandidater

Baggrund og formål

Lovforslaget implementerer centrale dele af den politiske aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark fra 27. juni 2023, indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, samt forligstillæg af 24. august 2023 om et kandidatudvalg.

Hovedændringer

Nye uddannelsesformater

• Introduktion af kortere kandidatuddannelser på 75 ECTS-point (1¼ år)
• Etablering af fleksible erhvervskandidatuddannelser med en varighed på 75-120 ECTS-point
• Udfasning af de eksisterende 1-årige akademiske overbygningsuddannelser

Dagpenge og beskæftigelse

• Sikring af dimittendrettigheder for kandidater med 75 ECTS-point uddannelser
• Tilpasning af arbejdsløshedsforsikringsloven til de nye uddannelsesformater
• Særlige bestemmelser for udenlandske studerende fra ikke-EU/EØS-lande

Administrative ændringer

• Nye procedurer for godkendelse af uddannelser
• Justeringer i tilskudstildeling og dimensionering
• Særlig akkrediteringsprocedure frem til 2031

Implementering

Lovændringerne træder i kraft 1. januar 2025. Der er indført overgangsordninger for studerende, der allerede er i gang med akademiske overbygningsuddannelser eller erhvervsoverbygningsuddannelser. Disse studerende kan færdiggøre deres uddannelse efter de hidtil gældende regler.

Betydning for uddannelsessektoren

Reformen repræsenterer en væsentlig modernisering af det danske universitetssystem med fokus på mere fleksible uddannelsesforløb og tættere kobling til arbejdsmarkedet. De nye uddannelsesformater giver universiteterne mulighed for at tilbyde mere differentierede uddannelsesforløb, der kan imødekomme forskellige behov hos både studerende og arbejdsmarkedet.