Lovforslag om supplerende bestemmelser til EU's metanforordning: Nye regler for reduktion af metanemissioner i energisektoren

Baggrund og formål

Lovforslaget er en del af implementeringen af EU's metanforordning, som blev vedtaget af EU-Rådet den 27. maj 2024. Forordningen er en del af EU's Fit-for-55-lovgivningspakke, der skal bidrage til at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050. Energisektoren står for omkring en femtedel af EU's metanemissioner, og forordningen indfører derfor nye forpligtelser for at reducere disse udledninger.

Hovedindhold

Lovforslaget etablerer de nødvendige rammer for at administrere metanforordningen i dansk ret gennem følgende hovedpunkter:

Myndighedsbeføjelser

• Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at udpege en kompetent myndighed
• Den kompetente myndighed får beføjelser til at føre tilsyn og kontrol
• Myndigheden kan foretage kontrolbesøg uden retskendelse og kræve dokumentation udleveret
• Der kan udstedes påbud og pålægges tvangsbøder ved manglende efterlevelse

Digital administration

• Al kommunikation skal foregå digitalt gennem anviste it-systemer
• Mulighed for automatiseret sagsbehandling
• Krav om digital indberetning af oplysninger

Klageadgang og sanktioner

• Energiklagenævnet behandler klager over myndighedens afgørelser
• Klagefristen fastsættes til 4 uger
• Overtrædelser kan straffes med bøde
• Mulighed for konfiskation af økonomiske fordele ved overtrædelser

Høringssvar og bemærkninger

Der er modtaget høringssvar fra fire parter, hvoraf særligt to havde substantielle bemærkninger:

Evida

• Udtrykte bekymring for sikkerhedsmæssige forhold ved kontrolbesøg
• Påpegede potentielle omkostninger ved nye IT-systemer

Dansk Miljøteknologi

• Argumenterede for at udvide forordningens anvendelsesområde til også at omfatte biogassektoren
• Påpegede højere metantab i biogassektoren sammenlignet med olie- og gassektoren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne, men vurderer ikke at de giver anledning til ændringer i lovforslaget. Dog præciseres det, at der vil blive taget hensyn til sikkerhedsmæssige forhold ved kontrolbesøg, og at formålet med digital kommunikation ikke er at pålægge aktører udgifter til nye IT-systemer.