Lovforslag om ændring af arbejdstidsregler: Registrering af arbejdstid og mulighed for opt out-aftaler

Baggrund og formål

Lovforslaget er en direkte konsekvens af EU-Domstolens afgørelse i sag C-55/18 og en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om at implementere nye regler for arbejdstidsregistrering og fleksibilitet.

Centrale elementer

Registrering af arbejdstid

Lovforslaget stiller krav om, at alle arbejdsgivere skal indføre et objektivt og pålideligt system til registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid. Dette har til formål at sikre overholdelse af regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid.

Opt out-muligheder

Der introduceres en ny mulighed for, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter kan indgå overenskomster, der giver adgang til individuelle aftaler om at arbejde mere end 48 timer ugentligt. Denne mulighed er begrænset til:

• Medarbejdere med rådighedsvagter
• Ansatte i samfundskritiske funktioner
• Overholdelse af principper for sikkerhed og sundhed

Beskyttelsesmekanismer

Lovforslaget indeholder vigtige beskyttelsesmekanismer:

• Lønmodtagere kan til enhver tid trække deres samtykke tilbage
• Der må maksimalt arbejdes 60 timer ugentligt i gennemsnit
• Arbejdstilsynet får hjemmel til at forbyde eller begrænse overarbejde

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører betydelige administrative omkostninger for erhvervslivet:

• Estimerede omstillingsomkostninger på ca. 500 mio. kr.
• Løbende årlige omkostninger mellem 990 mio. kr. og 2,4 mia. kr.

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.

Konklusion

Lovforslaget søger at skabe en balance mellem fleksibilitet på arbejdsmarkedet og beskyttelse af lønmodtagernes rettigheder, samtidig med at det implementerer EU-retlige krav.