Search for a command to run...
Myndighed
Folketinget
Dato
23. februar 2023
Område
Politi
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2023
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Dette lovforslag har til formål at udvide anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet i straffeloven, så det også omfatter grundskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser. Forslaget er fremsat af Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF).
Forslagsstillerne mener, at beklædningsgenstande som burka og niqab er hæmmende for integrationen og uforenelige med dansk kultur. De ønsker at tydeliggøre, at ekstremisme er uacceptabel i Danmark, og at åbenhed og tolerance er vigtige værdier.
Tildækningsforbuddet, som blev indført i 2018, har haft en positiv effekt på offentlige steder, men gælder ikke for skoler og uddannelsesinstitutioner. Flere lærere, medstuderende og borgere har påpeget dette, og lovforslaget søger at rette op på dette.
Lovforslaget ændrer straffelovens § 134 c, stk. 1, så tildækningsforbuddet også omfatter grundskoler og uddannelsesinstitutioner. Dette betyder, at ansigtsdækkende beklædning vil være forbudt for alle, der færdes på disse steder, inklusive elever, studerende, ansatte og besøgende.
Det forventes, at lovforslaget ikke vil have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet. Loven skal efter planen træde i kraft den 1. juli 2023, og den gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Regeringen foreslår at udvide det eksisterende tildækningsforbud til alle uddannelsessteder efter anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp.


Dette lovforslag fra Børne- og Undervisningsministeriet har til formål at etablere en hurtigere sagsbehandlingsprocedure, et såkaldt 'fast track', for sager om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet. Forslaget er en direkte udmøntning af 'Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen' fra 4. marts 2022.
På nuværende tidspunkt behandler Tvistighedsnævnet sager i den rækkefølge, de modtages, i overensstemmelse med det forvaltningsretlige princip om ligebehandling. Dette betyder, at nævnet ikke har den nødvendige lovhjemmel til systematisk at prioritere sager om seksuel chikane, selvom de kan være af hastende karakter for den enkelte elev eller lærling. Etableringen af et fast track kræver derfor en specifik lovændring.
Regeringen præsenterer et nyt lovforslag, der skal bekæmpe parallelsamfund ved at kriminalisere mæglingsråd og skærpe straffen for æresrelateret kriminalitet.
Fra torsdag den 29. oktober indføres krav om delvist brug af mundbind på alle uddannelsesinstitutioner som følge af stigende COVID-19-smitte.
Lovforslaget indebærer en ændring i § 64, stk. 6, i lov om erhvervsuddannelser. Ændringen giver erhvervsministeren bemyndigelse til, efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, at fastsætte nærmere regler for behandlingen af sager om seksuel chikane. Dette inkluderer specifikt muligheden for at prioritere disse sager forud for andre.
Den konkrete udformning af fast track-ordningen vil blive fastlagt i en bekendtgørelse.
Lovforslaget forventes at have følgende konsekvenser:
| Berørt part | Forventet konsekvens |
|---|---|
| Elever og lærlinge | Positiv effekt i form af hurtigere afklaring og styrket retsstilling i sager om seksuel chikane. |
| Oplæringsvirksomheder | Positiv effekt ved hurtigere at få vished om eventuelt erstatnings- eller godtgørelsesansvar. |
| Tvistighedsnævnet | Skal tilpasse sine sagsgange for at håndtere prioriterede sager. Kan medføre længere sagsbehandlingstid for andre sagstyper, herunder sager om mobning, vold og forskelsbehandling. |
| Det offentlige | Implementeringsmæssige konsekvenser vurderes at være beskedne. |
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske, klima- eller miljømæssige konsekvenser og indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Den vil ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Lovforslaget udmønter den nationale handleplan mod børn og unges rygning og har til formål at skærpe tobakslovgivningen ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke den demokratiske kultur og debat blandt unge ved at sikre samfundsengagerende ...
Læs mere
Spørgsmål om forskelsbehandling ved nægtet adgang til kvindernes omklædningsrum efter juridisk kønsskifte