Lov om Gruppesøgsmål til Beskyttelse af Forbrugerinteresser: Sammenfatning af Høring

Sammenfatning af Høring over Forslag til Lov om Gruppesøgsmål til Beskyttelse af Forbrugerinteresser

Denne høring vedrører et forslag til en ny lov, der skal give forbrugerne bedre muligheder for at udøve deres rettigheder gennem gruppesøgsmål. Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1828/EU, som har til formål at sikre en effektiv og virkningsfuld processuel ordning for gruppesøgsmål om både påbud og genopretning.

Baggrund

Direktivet ophæver det tidligere direktiv 2009/22/EF og søger at styrke forbrugerbeskyttelsen i lyset af globalisering og digitalisering. Lovforslaget skal bidrage til, at der både på EU-plan og nationalt plan findes effektive midler til at håndhæve forbrugerrettigheder og opnå genopretning for forbrugerne.

Hovedpunkter i lovforslaget:

• Anvendelsesområde: Loven vil gælde for gruppesøgsmål, der anlægges som følge af overtrædelser af EU-retlige bestemmelser, der er listet i direktivets bilag I. Dette omfatter både nationale og grænseoverskridende sager.
• Godkendte enheder: Kun godkendte organisationer og myndigheder vil kunne anlægge gruppesøgsmål. Der stilles krav til disse enheders uafhængighed og kompetence.
• Typer af søgsmål: Der vil være mulighed for at anlægge gruppesøgsmål om påbud (for at stoppe ulovlig praksis) og om genopretning (for at opnå erstatning eller andre retsmidler).
• Tilmelding (Opt-in): For at deltage i et gruppesøgsmål om genopretning, skal de berørte forbrugere aktivt tilmelde sig søgsmålet.
• Finansiering: Reglerne om tredjepartsfinansiering er strenge for at undgå interessekonflikter og sikre, at søgsmålet varetager forbrugernes interesser.
• Sagsomkostninger: Som udgangspunkt skal den tabende part betale sagsomkostningerne, men individuelle forbrugere kan under visse omstændigheder pålægges at betale omkostninger.
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Styrelsen får en central rolle i at godkende organisationer, føre tilsyn og udveksle information med EU-Kommissionen.

Høringssvarene

Høringssvarene viser generel opbakning til lovforslagets formål. Dog er der kritik fra Forbrugerrådet Tænk, som havde foretrukket en sammenlægning af de to regelsæt om gruppesøgsmål (dette lovforslag og retsplejelovens kapitel 23 a) til ét regelsæt. De kritiserer også, at lovforslaget kun tillader tilmeldingssøgsmål (opt-in) og ikke frameldingssøgsmål (opt-out).

Dansk Erhverv og DI støtter derimod, at der stilles strenge krav til godkendelse af organisationer og myndigheder, og at de almindelige regler om sagsomkostninger finder anvendelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det kan dog medføre øgede sagsomkostninger for det offentlige.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer EU-direktiv 2020/1828/EU og er et minimumsdirektiv, hvilket giver mulighed for at vedtage eller opretholde nationale bestemmelser, der er mere vidtrækkende.

Samlet vurdering

Lovforslaget er et vigtigt skridt i retning af at styrke forbrugerbeskyttelsen i Danmark og sikre, at forbrugerne har effektive redskaber til at håndhæve deres rettigheder. Det er vigtigt at følge implementeringen af loven nøje og vurdere, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre, at den fungerer efter hensigten.