Sag om opløsning af interessentskab i frisørsalon: Påstand om udeladt omsætning og regnskabsmanipulation

Sagen omhandlede en tvist mellem to søstre, Jette Lis Jensen (sagsøger) og Yvonne Vander Larsen (sagsøgte), i forbindelse med opløsningen af deres interessentskab, der drev en frisørsalon. Sagsøgeren gjorde gældende, at sagsøgte, som stod for regnskabsføringen, havde holdt indtægter uden for driftsregnskabet.

Baggrund for Interessentskabet

Sagsøgte solgte i 1993 halvdelen af sin frisørforretning til sagsøgeren med henblik på at drive den i interessentskabsform fra 1. april 1994. Sagsøgeren skulle overtage forretningen som eneejer fra 1. januar 1999. Parterne drev forretningen i fællesskab i 1994, 1995 og 1996. Sagsøgeren udtrådte af interessentskabet med virkning fra 1. januar 1997, hvorefter sagsøgte overtog aktiver og passiver.

Regnskabsføring og Uenighed

Forretningen anvendte et elektronisk regnskabsprogram, Frista-Front, med en regnskabsdel og en kundedel. Medarbejderne førte daglige kassekladder elektronisk, som sagsøgte indlæste i regnskabsprogrammet på sin bopæl. Måneds-, kvartals- og årsregnskaber blev udarbejdet af en registreret revisor og gennemgået af parterne.

I januar 1997 opstod uenighed, og sagsøgeren begærede interessentskabet opløst. Sagsøgeren kopierede forretningens kundekartotek og den såkaldte "front" fra edb-systemet og hævdede på baggrund heraf, at regnskabstallene ikke var korrekte, da omsætningen ifølge kundekartoteket var større end den bogførte.

Told & Skats Inddragelse

Sagsøgeren henvendte sig til Told & Skat, som i første omgang agtede at foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret for 1995-1996 baseret på sagsøgerens fremsendte materiale. Dette resulterede i en varslet forhøjelse af momstilsvaret. Sagsøgte påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som ved kendelse af 2. februar 1999 nedsatte det for lidt angivne momstilsvar til 0 kr. Landsskatteretten fandt, at Told- og Skatteregionens ansættelse alene hvilede på sagsøgerens anmeldelse og var betænkelig ved at opretholde den i mangel af andre holdepunkter. Landsskatterettens afgørelse blev ikke indbragt for domstolene.

Syn og Skøn

En syns- og skønsmand vurderede frisørforretningens værdi baseret på to forskellige omsætningsgrundlag for 1996:

Parternes Anbringender

• Sagsøgeren fastholdt, at sagsøgte uberettiget havde tilegnet sig en væsentlig del af omsætningen, dokumenteret af kundekortene og fronten. Sagsøgeren mente, at sagsøgte havde bevisbyrden for, at de registrerede behandlinger og produkter ikke var betalt, især da sagsøgte havde destrueret kontrolstrimlerne i strid med bogføringsloven.
• Sagsøgte bestred, at der var udeholdt omsætning. Hun anførte, at bevisbyrden for ukorrektheder lå hos sagsøgeren. Sagsøgte forklarede, at kundedelen af programmet ikke havde forbindelse med regnskabsdelen, og at registreringer på kundekortene også omfattede modelarbejde, gratisbehandlinger og fejlføringer, og derfor ikke havde regnskabsmæssig værdi. Hun henviste til, at Landsskatterettens afgørelse skulle lægges til grund, og at regnskaberne for 1994 og 1995 var godkendt af sagsøgeren selv.

Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøgeren havde bevisbyrden for sit anbringende om, at sagsøgte havde holdt driftsindtægter uden for regnskabet.

Rettens Vurdering af Beviser

Retten lagde til grund, at kontrolstrimlerne kun blev opbevaret i 3 måneder, hvilket var uheldigt, men ikke tillagdes bevismæssig værdi, da sagsøgeren som interessent bar samme ansvar for denne procedure og kendte til den. Revisorens forklaring om, at der ikke var noget at udsætte på regnskabsføringen, og at daglige kassekladder blev afstemt med bankindbetalingerne, blev tillagt vægt.

Retten konkluderede, at kundekortene og den såkaldte "front" i regnskabsprogrammet ikke kunne tillægges bevismæssig vægt for regnskabsføringen, da de ifølge revisoren var en "nonsens-total" uden sammenhæng med regnskabet. Det blev endvidere lagt til grund, at betalinger blev registreret korrekt i kassen, og at gratisbehandlinger blev registreret med en særlig kode, bl.a. af hensyn til behandlernes provision. Der var intet grundlag for at antage, at der var manipuleret med regnskabssystemet.

Afgørelse

Idet Landsskatterettens kendelse, som nedsatte det for lidt angivne momstilsvar til 0 kr., ikke var indbragt for domstolene, lagde retten interessentskabets regnskaber for 1994, 1995 og 1996 til grund for opgørelsen. Sagsøgeren havde ikke bevist, at sagsøgte havde holdt indtægter uden for regnskabet.

Sagsøgtes påstande blev taget til følge. Sagsøgerens kapitalindestående i interessentskabet udgjorde i henhold til det korrigerede syn og skøn ÷ 98.853 kr.

Thi kendes for ret: Sagsøgeren, Jette Lis Jensen, skal inden 14 dage til sagsøgte, Yvonne Vander Larsen, betale 98.853 kr. med procesrente af 16.311 kr. fra den 24. september 1997 og af 82.542 kr. fra den 13. november 1998 til betaling sker.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.