Sag om fragtførers ansvar for udlevering af gods i strid med CMR-fragtbrev; manglende kausalitet og adækvans

Sagen omhandlede et spørgsmål om værneting for et regreskrav mellem to fragtførere i forbindelse med en international vejtransport, der var fuldt ud viderekontraheret. Alpi Danmark A/S (herefter Alpi) havde viderekontraheret en transport af tekstilvarer fra Holland til Danmark til De Jong Transport op-en overslag V.O.F. (herefter De Jong).

Baggrund for tvisten

Alpi gjorde gældende, at De Jong havde udleveret ladningen til modtageren uden tilladelse, på trods af en instruks om, at udlevering først måtte ske efter godkendelse fra Alpi International Forwarders B.V. Dette førte til et krav på 86.007,72 EUR fra den oprindelige opdragsgiver, Yagua Trading, mod Alpi International Forwarders B.V., som igen holdt Alpi Danmark A/S ansvarlig.

Alpi anlagde sag med påstand om, at De Jong skulle friholde Alpi for det tab, der måtte opstå som følge af den påståede tilsidesættelse af afleveringsinstruksen. Alpi påstod sagen fremmet ved Sø- og Handelsretten.

Parternes påstande og argumenter

De Jong påstod sagen afvist og gjorde gældende, at værnetinget skulle afgøres efter CMRloven § 47, stk. 2, jf. CMRloven § 46. De Jong argumenterede for, at disse bestemmelser fandt anvendelse uanset om CMRloven § 43 (om successive fragtførere) var opfyldt, og at der i så fald ikke var værneting i Danmark.

Alpi fastholdt, at betingelserne for anvendelse af CMR-lovens kapitel VI (som omfatter §§ 46 og 47) ikke var opfyldt, da transporten ikke var udført af flere landevejsfragtførere efter hinanden, som krævet i CMRloven § 43. Alpi mente derfor, at værnetinget skulle afgøres efter den almindelige værnetingsbestemmelse i CMRloven § 39, hvilket ville give Sø- og Handelsretten kompetence, da bestemmelsesstedet var i Danmark.

Parternes argumenter centrerede sig om fortolkningen af CMR-lovens bestemmelser, især hvorvidt CMRloven § 43 skulle fortolkes udvidende til at omfatte fuldt ud viderekontraherede transporter, eller om den krævede fysisk deltagelse af flere fragtførere i selve transporten.

Sø- og Handelsretten afgjorde, at sagen skulle fremmes, da retten fandt, at den almindelige værnetingsbestemmelse i CMRloven § 39 fandt anvendelse.

Rettens vurdering

Retten konstaterede, at der var enighed mellem parterne om, at både Alpi og De Jong skulle anses for fragtførere i CMR-lovens forstand. Det blev dog fastslået, at transporten af godset fra Holland til Danmark i sin helhed blev udført af De Jong. Dette betød, at transporten blev udført af én fragtfører og ikke af "flere fragtførere efter hinanden med én og samme fragtaftale som grundlag".

Retten fandt derfor, at transporten ikke var omfattet af ordlyden i CMRloven § 43. Der blev lagt vægt på, at hverken ordlyden i CMR-konventionen eller CMR-loven, eller almindelige juridiske fortolkningsprincipper, gav grundlag for en udvidende fortolkning af undtagelsesbestemmelserne i kapitel VI, som omhandler befordring udført af flere fragtførere efter hinanden.

Konklusion om værneting

Da betingelserne for anvendelse af CMRloven § 43 ikke var opfyldt, fandt retten, at kapitel VI (herunder CMRloven § 47, stk. 2) ikke fandt anvendelse. Værnetinget skulle derfor afgøres efter den almindelige værnetingsbestemmelse i CMRloven § 39. Da bestemmelsesstedet for transporten var i Danmark, havde Sø- og Handelsretten kompetence til at behandle sagen.

Afgørelse: Sagen fremmes.

Kendelse.