Sø- og Handelsretten: Ansvar for røveri af saltfisk under transport – CMR-loven

Sagen omhandlede et erstatningskrav fra Intercargo Scandinavia A/S (Intercargo) mod Kurt Beier A/S (Kurt Beier) som følge af et røveri af en saltfisktransport i Italien. Intercargo, der fungerede som speditør, havde indgået en transportaftale med Kurt Beier, der var den udførende transportør, om at transportere saltfisk fra Hadsten i Danmark til Athen i Grækenland. Varepartiet, til en værdi af 89.100 EUR, blev røvet fra Kurt Beiers trailer under et ophold på en ubevogtet rasteplads i Italien.

Transportforløb og røveri

Transporten startede i Hadsten, Danmark. Kurt Beiers chauffør, Justina Galeckas, kørte lastbilen til Italien. Efter en togtur fra Wörgl i Østrig til Trento i Italien, fortsatte chaufføren mod Bari for at tage en færge til Grækenland. Chaufføren holdt pause på rastepladsen "Gargano Ovest" i Italien for at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. Rastepladsen var en almindelig, offentlig tilgængelig parkeringsplads, der hverken var bevogtet eller overvåget, men oplyst. Om natten blev chaufføren overfaldet af fire mænd, og lastbilen med lasten blev stjålet. Lastbilen blev senere fundet, men lasten var væk.

Sikkerhedsinstrukser og risikoforhold

Det var ubestridt, at Italien er et højrisikoområde for transporter af saltfisk. Intercargo havde tidligere fremsendt specifikke sikkerhedsinstrukser til Kurt Beier for lignende transporter til Italien, som bl.a. krævede brug af godkendte, bevogtede parkeringspladser. Kurt Beier havde kvitteret for at være bekendt med disse instrukser. For den konkrete transport til Grækenland (via Italien) blev der dog ikke fremsendt særskilte sikkerhedsinstrukser, da Intercargo mente, det ikke var et krav fra deres forsikringsselskab for transporter til Grækenland.

Intercargo hævdede, at Kurt Beier som professionel transportør burde have planlagt ruten, så overnatning skete på en sikret plads, og at Kurt Beier ikke havde løftet sin bevisbyrde for ansvarsfrihed i henhold til CMRloven § 24, stk. 2. De henviste til, at der fandtes bevogtede parkeringspladser i nærheden, og at omkostningen hertil var minimal. Kurt Beier bestred dette og anførte, at Intercargo som specialist burde have udstedt de nødvendige sikkerhedsinstrukser, og at prisen for transporten ikke afspejlede særlige sikkerhedsforanstaltninger. De hævdede, at røveriet var en professionel, målrettet handling, som ikke kunne have været undgået.

Retssag i Norge

Sagen havde en forhistorie i Norge, hvor Jangaard Export AS og Gjensidige Forsikring havde sagsøgt West Frakt AS for den tabte last. West Frakt AS adciterede Intercargo, som blev dømt til at betale erstatning (NOK 694.980) og sagsomkostninger (NOK 332.705). Intercargo søgte i nærværende sag at få Kurt Beier til at betale disse beløb. Kurt Beier afviste kravet om sagsomkostninger fra den norske sag, da de ikke var omfattet af et gennemgående CMR-fragtbrev, og den danske transportaftale var en selvstændig aftale. De mente ikke, at procestilvarslingen i sig selv skabte et grundlag for erstatningskrav for sagsomkostninger.

Sø- og Handelsretten fandt, at det er velkendt i vognmandsbranchen, at Italien er et højrisikoområde for transporter af saltfisk. Retten tilsluttede sig de sagkyndige dommeres opfattelse heraf. Selvom Intercargo ikke udstedte specifikke sikkerhedsinstrukser for den konkrete transport til Grækenland, burde Kurt Beier, som professionel transportør og med kendskab til risikoen samt tidligere modtagne instrukser, have planlagt ruten, så chaufførens overnatning skete på en sikret plads. Der fandtes flere sådanne pladser på strækningen fra Trento til Bari, nogle endda tæt på røveristedet.

Retten fandt, at Kurt Beier ikke havde godtgjort, at godsets bortkomst skyldtes forhold, som Kurt Beier ikke kunne undgå, jf. CMRloven § 24, stk. 2. Hverken vanskeligheden ved at finde sikrede pladser, prisen for deres benyttelse eller henvisningen til køre-/hviletidsreglerne kunne føre til en anden vurdering. Det blev heller ikke godtgjort, at lasten var under observation og udset som mål for røveri, allerede inden chaufføren parkerede på rastepladsen Gargano Ovest.

Intercargo fik medhold i kravet om erstatning for den tabte last. Derimod fik Intercargo ikke medhold i kravet om dækning af sagsomkostningerne fra den norske retssag. Retten lagde vægt på, at Kurt Beier ikke var omfattet af et gennemgående CMR-fragtbrev, og at der ikke var værneting for en adcitationssag mod Kurt Beier i Norge. Transportaftalen mellem Intercargo og Kurt Beier var en selvstændig aftale, og procestilvarslingen i sig selv gav ikke Intercargo grundlag for at kræve erstatning for sagsomkostninger. Kurt Beier havde heller ikke i øvrigt udvist et ansvarspådragende forhold ved ikke at intervenere i den norske sag.

Rettens afgørelse

Kurt Beier A/S tilpligtes at betale Intercargo Scandinavia A/S NOK 694.980 med tillæg af procesrente fra den 16. november 2011. Kurt Beier A/S skal desuden betale Intercargo Scandinavia A/S 56.240 kr. i sagsomkostninger, der forrentes efter Renteloven § 8a.

Berigtiget dom af 14. marts 2014.