Sag om hævelse af anpartskøb i K/S DMK-LYØ grundet bristede forudsætninger og ansvarspådragende handlinger

Jens Simonsen (sagsøger) anlagde sag mod DMK-Holding A/S (sagsøgte) med påstand om at hæve køb af anparter i K/S DMK-LYØ og få erstatning. Sagsøgeren havde købt fire anparter i K/S DMK-LYØ i henholdsvis 1994 og 1995. Påstanden om ophævelse og erstatning var baseret på, at udbudsmaterialet og regnskaberne indeholdt urigtige eller vildledende oplysninger, særligt vedrørende sikkerhedsdepotet for skibets lejeindtægter.

Baggrund for Investeringen

K/S DMK-LYØ blev etableret i 1990 med det formål at bygge og drive et OBO-skib. Anparterne blev udbudt af Sydbank, SPK Finans A/S og DMK-Holding A/S. Udbudsmaterialet, herunder prospektet, fremhævede projektets sikkerhed:

• Prospektets overskrift: "Vi udbyder 3.410 anparter i et nyt B & W OBO-skib. Skibet er fast udlejet i 16 år, og lejeindtægterne er sikret ind i år 2000 gennem kontantdepoter og bankgaranti."
• Yderligere oplysninger: Prospektet angav, at redergruppen stillede ca. 137 mio. DKK i sikkerhed for lejen, suppleret med en bankgaranti fra Sydbank A/S, der garanterede lejeindtægterne ind i år 2000. Det fremgik, at sikkerhedskapitalen var sekundær i forhold til bankgarantien.

Sagsøgerens Anbringender

Jens Simonsen, en erfaren konsulent inden for finansielle virksomheder, købte de første to anparter i december 1994 baseret på udbudsmaterialet, regnskabet for 1993 og et budget for 1994. Han købte yderligere to anparter i oktober 1995 efter at have modtaget regnskabet for 1994. Han anførte, at den væsentligste baggrund for købet var oplysningerne om sikkerhedsdepotet og den høje sikkerhed.

Sagsøgeren gjorde gældende, at:

• Udbudsmaterialet og regnskaberne var vildledende, da de ikke oplyste, at der allerede var trukket på sikkerhedsdepotet for at dække charterhyren.
• Regnskabet for 1993 indeholdt ingen oplysninger, der kunne give mistanke om, at sikkerhedsdepotet var forringet.
• Regnskabet for 1994 angav, at driften forløb tilfredsstillende, uden at nævne træk på sikkerhedsdepotet.
• Den manglende oplysning om træk på sikkerhedsdepotet udgjorde bevidst urigtige oplysninger, hvilket gjorde købsaftalen ugyldig.
• DMK-Holding A/S havde et strengt professionsansvar som udbyder.

Sagsøgtes Anbringender og Revisorerklæringer

DMK-Holding A/S påstod frifindelse og anførte, at:

• Prospektmaterialet var udarbejdet i overensstemmelse med de oplysninger, DMK Gruppen besad, og indeholdt ingen faktuelle fejl.
• Det fremgik klart af prospektet og revisorredegørelsen, at sikkerhedsdepotet kunne opbruges, og at bankgarantien var subsidiær.
• Regnskaberne for 1993 og 1994 var aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og datidens regnskabsprincipper.
• Oplysninger om træk på sikkerhedsdepotet var ikke anset for væsentlige på det tidspunkt, da bankgarantien dækkede de første 8 år.
• Jens Simonsen var en erfaren investor og burde have kendt til de risici, der var forbundet med projektet.

Statsautoriserede revisorer Sven Erik Busk (KPMG) og Poul Mærkedahl (Ernst & Young) forklarede, at revisorredegørelsen var udarbejdet i maj 1990 og indeholdt en følsomhedsanalyse for at belyse risici. De bekræftede, at regnskaberne var aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og havde fået blank påtegning, hvilket indikerede, at der ikke var fundet væsentlige forhold, der burde have været oplyst.

Udvikling i Sikkerhedsdepotet

Det blev oplyst, at sikkerhedsdepotet var blevet trukket på for at dække charterhyren. En erklæring fra Ernst & Young af 14. august 2000 viste følgende udsving i sikkerhedsdepotets størrelse (i 1000 USD):

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten fastslog, at der opstod et semikontraktionelt forhold mellem DMK-Holding A/S og Jens Simonsen, idet køberen indtrådte i sælgerens rettigheder og forpligtelser i kommanditselskabet. Dette gav sagsøgeren ret til at påberåbe sig mangler i udbudsmaterialet på lige fod med de oprindelige investorer. Efterfølgende mangelfulde oplysninger ville dog alene kunne medføre erstatningsansvar.

Retten vurderede, at:

• Udbudsmaterialet: Oplysningerne i prospektet og revisorredegørelsen kunne ikke anses for misvisende eller mangelfulde. Det fremgik klart, at bankgarantien var sekundær, og at der primært ville blive trukket på sikkerhedskapitalen. Investorerne kunne derfor ikke have en berettiget forventning om, at kontant- og garantikapitalen ville forblive urørt.
• Regnskaberne: Regnskaberne for 1993 og 1994 var aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og de dagældende regnskabsprincipper. Selvom oplysningen om, at lejeindtægten delvist var finansieret via sikkerhedsdepotet, kunne have fremgået af en note, var den manglende angivelse ikke af en så væsentlig karakter, at den var ansvarspådragende, især henset til den uopsigelige lejekontrakt og Sydbanks bankgaranti.
• Ansvarspådragende handling: Sagsøgeren havde ikke løftet bevisbyrden for, at der forelå fejl eller mangler i prospektet. Da Jens Simonsen købte anparterne flere år efter projektstart, var oplysningerne i udbudsmaterialet af mindre relevans.
• Ugyldighed/Bristede Forudsætninger: Jens Simonsen var ikke berettiget til at hæve købet på grund af ugyldighed eller bristede forudsætninger, da udbudsmaterialet ikke var misvisende.
• Erstatningskrav: Der var ikke godtgjort fejl eller forsømmelser i udarbejdelsen af årsregnskaberne fra 1993 og 1994, som kunne begrunde et ansvar.

Dommens Konklusion

DMK-Holding A/S blev frifundet. Jens Simonsen blev pålagt at betale sagsomkostninger på kr. 10.000 til DMK-Holding A/S inden 14 dage.