Nægtelse af gældssanering grundet urimelige boligforhold og forbrugslån

Ansøger havde købt en andelslejlighed for 1,1 mio. kr. og optog i den forbindelse et lån på 1,32 mio. kr., hvoraf en del var tiltænkt som "buffer" til løbende udgifter. Tre år senere, ved ansøgning om gældssanering, var lejlighedens værdi vurderet til 80.000 kr. Ansøger havde en månedlig indkomst på 21.648,37 kr. efter skat og et overskud på 9.862,70 kr. efter faste udgifter.

Skifterettens indledende afgørelse

Skifteretten afviste oprindeligt ansøgningen om gældssanering med henvisning til Konkursloven § 202, stk. 3, idet den fandt, at ansøger var i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser inden for rimelig tid.

Landsrettens første behandling

Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at der ikke var rimelig udsigt til en kendelse om gældssanering. Skifterettens forhåndsafvisning blev derfor ophævet, og sagen blev hjemvist til videre behandling i skifteretten.

Skifterettens fornyede afgørelse

Ved den fornyede behandling forelå oplysninger om boligudgifter på 19.900 kr. pr. måned for en andelslejlighed på 109 kvm. Skifteretten vurderede, at ansøgerens boligforhold ikke var rimelige. Desuden nægtede skifteretten gældssanering, da ansøger ved at optage et boliglån, der var 220.000 kr. højere end købsprisen, reelt havde optaget et lån til dækning af løbende forbrug. Dette ansås for en hindring for gældssanering, jf. Konkursloven § 197, stk. 2, nr. 2, litra c.

Landsretten stadfæstede Skifterettens afgørelse om at nægte gældssanering. Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at ansøgerens boligforhold og de dertilhørende udgifter ikke blev anset for rimelige, samt at en del af det optagne boliglån på 220.000 kr. blev betragtet som et forbrugslån til dækning af løbende udgifter, hvilket udgør en hindring for gældssanering i henhold til Konkursloven § 197, stk. 2, nr. 2, litra c.