Command Palette

Search for a command to run...

Teleselskab straffes for reklame for tobaksvarer i strid med Tobaksloven

Dato

28. februar 2006

Afgørelsestype

Tobaksvarer og nikotinprodukter

Fuld sag

Emner

Bødevedtagelse udenretlig

I december 2004 udsendte et teleselskab en brochure til virksomheder med overskriften ”Hent to gratis håndrullede cigarer til en værdi af 200 kr. – og vind en rejse til Dominikanske Republik”. For at deltage i konkurrencen skulle der udfyldes og afleveres en ”cigarkupon” efter nærmere angivelser. Til gengæld fik den, der afleverede kuponen, to håndrullede cigarer fra den Dominikanske Republik. Forsiden af ”cigarkuponen” var et billede af to cigarer.

Problemstilling

Sagen omhandler hvorvidt teleselskabets markedsføring var i strid med forbuddet mod reklamer for tobaksvarer, jf. Tobaksloven § 3, stk. 1.

Afgørelse

Teleselskabet blev anmeldt til politiet af Forbrugerombudsmanden for overtrædelse af Tobaksloven § 3, stk. 1. Selskabet vedtog efterfølgende en bøde på 50.000 kr.

Lignende afgørelser