Virksomhed tilsidesatte tilsagn om overholdelse af "Nej tak"-ordninger
Dato
2. juni 2021
Afgørelsestype
Fuld sag
Emner
Lovreferencer
Virksomhed tilsidesatte tilsagn om overholdelse af "Nej tak"-ordninger.
Baggrund
- Forbrugerombudsmanden modtog klager over en virksomheds omdeling af reklamer i strid med retningslinjerne om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn.
- Virksomheden havde omdelt reklamer adresseret til "husstanden" til adresser, der var tilmeldt en af de to "Nej tak"-ordninger.
Forløb
- Efter dialog med Forbrugerombudsmanden afgav virksomheden et tilsagn om fremadrettet at respektere "Nej tak"-ordningerne.
- Forbrugerombudsmanden konstaterede efterfølgende, at virksomheden havde tilsidesat dette tilsagn.
Afgørelse
Forbrugerombudsmanden konstaterede, at virksomheden havde tilsidesat et tidligere afgivet tilsagn om ikke at omdelte reklamer til adresser, der var tilmeldt en af de to ”Nej tak”-ordninger. Da virksomheden havde afgivet et tilsagn over for Forbrugerombudsmanden efter forhandling, kunne Forbrugerombudsmanden meddele virksomheden sådanne påbud, som måtte anses nødvendige for at sikre tilsagnets overholdelse, jf. Markedsføringsloven § 28. Tilsidesættelse af et påbud, som Forbrugerombudsmanden har meddelt i anledning af en virksomheds overtrædelse af et afgivet tilsagn, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.
Lignende afgørelser