Bøde for vildledende markedsføring af forbrugerkreditter og manglende kreditoplysninger
Dato
7. februar 2014
Afgørelsestype
Fuld sag
Emner
En kreditgiver markedsførte forbrugerkreditter på sin hjemmeside uden at angive de standardoplysninger, som kræves i Markedsføringsloven § 14 a. Derudover blev renten markedsført vildledende, da det ikke fremgik, at det var den pålydende rente, og at den højeste rente var 22,8 %. Forbrugerombudsmanden politianmeldte kreditgiveren.
Sagens omstændigheder
- Kreditgiveren markedsførte forbrugerkreditter op til 250.000 kr. med angivelse af ”Rente fra 7,8 %” uden at angive de lovpligtige standardoplysninger.
- Der blev markedsført kreditter op til 50.000 kr. med en beregningsfunktion, men uden angivelse af debitorrente, samlede omkostninger, ÅOP og det samlede beløb, der skulle betales tilbage.
Forbrugerombudsmandens vurdering
- Markedsføringen var i strid med Markedsføringsloven § 14 a.
- Markedsføringen af renten var vildledende i strid med Markedsføringsloven § 3.
Afgørelse
Kreditgiveren blev ved Retten i Glostrup dømt til at betale en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af Markedsføringsloven § 14 a og Markedsføringsloven § 3. Retten lagde vægt på karakteren og grovheden af overtrædelserne, herunder at det havde foregået over et år, og at der var tale om professionel udlånsvirksomhed af betydeligt omfang. Det blev tillagt vægt, at der var tale om manglende kreditoplysninger på forsiden af hjemmesiden.
Lignende afgørelser