Command Palette

Search for a command to run...

Forbrugerombudsmandens vurdering af omdeling af lokalblad til adresser med "nej tak"-ordninger

Dato

9. oktober 2015

Afgørelsestype

Nej tak til reklamer

Fuld sag

Emner

Forhåndsbeskeder

Et lokalblad ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af, hvorvidt bladet kunne uddeles til adresser, der var tilmeldt en af de to ”nej-tak ordninger”.

Forbrugerombudsmandens vurdering

Forbrugerombudsmanden vurderede, at:

  • Lokalbladet var en erhvervsmæssig aktivitet omfattet af markedsføringsloven, uanset om udgivelsen var med henblik på at opnå fortjeneste.
  • Da lokalbladet blev omdelt omkostningsfrit for modtagerne uden påført navn, var det en forsendelse omfattet af retningslinjerne af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn.
  • Lokalbladets indhold blev udvalgt og redigeret ud fra journalistiske kriterier og havde et ikke ubetydeligt redaktionelt indhold i forhold til andelen af reklamer, hvorfor Forbrugerombudsmanden vurderede, at bladet var et skrift efter retningslinjerne.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden vurderede, at lokalbladet kunne omdeles til adresser, der var tilmeldt ordningen ”Reklamer – Nej tak”, da bladet ansås for at være et skrift i henhold til de relevante retningslinjer. Omdeling måtte derimod ikke ske til adresser, der var tilmeldt ordningen ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”.

Lignende afgørelser