Magasiners kategorisering som gratisaviser i relation til "Reklamer - Nej tak" ordning

Et mediebureau anmodede Forbrugerombudsmanden om en vurdering af, om to magasiner kunne kategoriseres som gratisaviser/skrifter i henhold til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden navn. Dette spørgsmål var relevant, da det afgjorde, om magasinerne lovligt kunne omdeles til adresser, der var tilmeldt ordningen ”Reklamer – Nej tak”.

Baggrund

Mediebureauet forklarede, at formålet med magasinerne var at generere flere opgaver for det lokale erhvervsliv. Annoncørerne var primært lokale fagfolk, der kunne annoncere i forbindelse med artikler, der omhandlede deres kompetencer.

Forbrugerombudsmandens vurdering

Forbrugerombudsmanden præciserede, at en gratisavis/et skrift ifølge retningslinjerne er en publikation med et betydeligt redaktionelt indhold i forhold til reklamer, og hvor der ikke er en direkte forbindelse mellem det redaktionelle indhold og annoncerne.

Baseret på oplysningerne fra mediebureauet, dets hjemmeside og magasinernes indhold, vurderede Forbrugerombudsmanden, at magasinernes indhold primært blev udvalgt og redigeret baseret på annoncørernes ydelser og at der var en direkte sammenhæng mellem det redaktionelle stof og annoncerne.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden vurderede, at de to magasiner ikke kunne rubriceres som gratisaviser/skrifter efter retningslinjerne om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Begrundelsen var, at magasinernes indhold ikke primært blev valgt og redigeret ud fra journalistiske kriterier, men i højere grad ud fra, hvilke ydelser annoncørerne tilbød, og at der var en direkte sammenhæng mellem det redaktionelle stof og annoncerne. Derfor kunne magasinerne ikke lovligt omdeles til adresser, som var tilmeldt en ”Nej tak”-ordning.