Analyse af trepartsforhold vs. fritstående lån i kreditkøbsret

Denne juridiske årbog fra 1991 diskuterer afgrænsningen mellem oprindelige trepartsforhold og fritstående lån i henhold til Kreditaftaleloven § 5 og den tidligere Kreditkøbslov. Artiklen fremhæver, at med kreditkøbslovens ikrafttræden i 1983 blev forbrugerens retsstilling styrket, særligt i forhold til trepartsforhold, hvor en tredjemand finansierer købet baseret på en aftale med sælgeren.

Udviklingen i finansieringsformer

• Efter 1986 ændrede finansieringsmønstre sig, og afbetalingskøb blev mindre almindelige.
• Finansieringsselskaber formidler nu ofte lån, men forsøger at undgå at falde ind under kreditkøbsloven.
• Forbrugerombudsmanden modtager løbende henvendelser om lånearrangementer, der potentielt overtræder markedsføringsloven, fordi de reelt er kreditkøb.

Finansieringsselskabers argument

• Finansieringsselskaber argumenterer for, at lån formidlet af sælgeren er "fritstående lån", der ikke er omfattet af kreditaftaleloven, da der ikke er en direkte aftale mellem sælger og finansieringsselskab.
• Forbrugeren opfatter dog ofte finansieringen som et resultat af sælgerens initiativ og en forudgående aftale mellem sælger og finansieringsselskab.

Ulemper for forbrugeren

• Der er en risiko for, at forbrugeren påvirkes til at optage lån hos et finansieringsselskab anbefalet af sælgeren, uden at undersøge andre muligheder.
• Dette kan resultere i dyrere lån sammenlignet med lån fra forbrugerens eget pengeinstitut.

Retspraksis og Forbrugerklagenævnet

• Landsretsdomme har belyst afgrænsningsproblemerne, hvor nogle sager er blevet anset for fritstående lån, mens andre er blevet betragtet som kreditkøb.
• Forbrugerklagenævnet har i nogle sager fundet, at der foreligger kreditkøb, når finansieringen er sket som led i et samarbejde mellem sælger og finansieringsselskab, og forbrugeren har fået det indtryk, at lånet ydes på baggrund af en aftale mellem dem.

Forbrugerombudsmandens skrivelse

• Forbrugerombudsmanden har i en skrivelse fra 1990 meddelt, at han ikke længere vil acceptere, at et lån automatisk betragtes som et fritstående lån, blot fordi udbetalingen sker til forbrugeren.
• Der bør anlægges en mere nuanceret vurdering, hvor der tages hensyn til, at det kan være vanskeligt for forbrugeren at bevise en aftale mellem långiver og sælger.

Afgrænsningsproblemer

• En nøjagtig afgrænsning mellem oprindelige trepartsforhold og fritstående lån er vanskelig, og der er ikke et klart svar i teori og retspraksis.
• Det er mere naturligt at opfatte en aftale om samarbejde mellem sælger og tredjemand, hvor tredjemand yder lån til de købere, som henvises af sælger, som en samarbejdsaftale mellem sælger og tredjemand om finansiering af potentielle køberes køb hos sælgeren.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden understreger vigtigheden af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i hvert enkelt lånearrangement for at afgøre, om der er tale om et oprindeligt trepartsforhold eller et fritstående lån. Det er afgørende ikke at tillægge et enkelt moment afgørende betydning, da dette kan føre til omgåelse af reglerne om trepartsforhold. Jo mere lånearrangementet er baseret på sælgers medvirken, desto større er sandsynligheden for, at det lånefinansierede køb vil blive betragtet som et kreditkøb.