Forbrugerombudsmandens behandling af klager over bog- og musikklubber samt Forbrugerklagenævnets afvisning af sager om "Årbogen Horisont"

Denne sag omhandler Forbrugerombudsmandens behandling af henvendelser vedrørende medlemskab af bog- og musikklubber, samt en sag fra Forbrugerklagenævnet vedrørende dørsalg af "Årbogen Horisont".

Bog- og musikklubber

• Forbrugerombudsmanden modtager løbende henvendelser om bog- og musikklubber, hvor medlemmerne automatisk modtager månedens tilbud, medmindre de aktivt afbestiller.
• Denne praksis kaldes "negativ accept" og er som udgangspunkt i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 1, men tilladt, hvis fremgangsmåden er klart beskrevet i markedsføringsmaterialet og klubbetingelserne.
• Mange henvendelser skyldes uklare medlemsbetingelser, der fører til misforståelser.
• Problemer opstår ofte ved returnering af varer og udmeldelse af klubber, hvor medlemmerne har bevisbyrden.
• Forbrugerombudsmanden har i 1998 udgivet en vejledning om klubsalg og abonnementer.

Forbrugerklagenævnets behandling af "Årbogen Horisont"

• Forbrugerklagenævnet behandlede i 1993 over 30 klager vedrørende dørsalg af "Årbogen Horisont", hvor forbrugerne havde skrevet under på køb af seks årgange samt et løbende abonnement.
• Klagerne hævdede, at sælgerne havde givet misvisende oplysninger om prisen og omfanget af aftalen.
• Forlaget afviste disse påstande og henviste til betingelserne i bestillingssedlen.
• Bestillingssedlen indeholdt en blanket vedrørende fortrydelsesretten, der opfyldte kravene i Justitsministeriets Bekendtgørelse nr. 887 af 23. december 1987 § 2.

Afgørelse

Forbrugerklagenævnet afviste at behandle de mange klager over forlaget, der solgte "Årbogen Horisont" ved dørsalg, da der var modstridende oplysninger om, hvorvidt forlagets sælgere havde misinformeret klagerne, og yderligere bevisførelse ikke kunne ske ved nævnet, jf. § 7, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om Forbrugerklagenævnet. Nævnet bemærkede dog, at det var uheldigt, at forlaget koblede købs- og abonnementsaftalen sammen, hvilket skabte uklarhed, især hvis sælgeren kom med misvisende udtalelser. Nævnet fandt også, at bestillingssedlens passus om, at "Forlaget godkender ikke andre vilkår end dem, der er trykt i bestillingssedlen", var for vidtgående overfor køberen i relation til sælgernes beføjelser.