Erhvervsdrivendes ret til at nægte kunder adgang til handel og serviceydelser

Sagen omhandler et spørgsmål fra et folketingsmedlem om en kundes muligheder, hvis en specialbutik nægter vedkommende adgang til at handle eller få udført serviceopgaver, især hvis der er langt til en anden leverandør.

Forbrugerombudsmandens vurdering

• Der er som udgangspunkt ingen generel kontraheringspligt i dansk ret.
• En erhvervsdrivende kan som hovedregel frit bestemme, hvem de vil indgå aftaler med.
• Særlovgivningen kan på visse områder pålægge erhvervsdrivende en kontraheringspligt, eksempelvis forsyningspligtige virksomheder.
• En erhvervsdrivendes udelukkelse af kundegrupper på et diskriminerende grundlag kan være en overtrædelse af Markedsføringsloven § 1 om god markedsføringsskik.
• Det er forbudt at forskelsbehandle på baggrund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.
• For tjenesteydelser gælder et forbud mod diskrimination på baggrund af nationalitet, vedtægtsmæssige hjemsted eller opholdssted, medmindre der er objektive kriterier for forskelsbehandlingen.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden har i denne sag udtalt, at en erhvervsdrivende som hovedregel frit kan bestemme, hvilke aftaler vedkommende vil indgå og med hvem. Dog må en erhvervsdrivende ikke på et diskriminerende grundlag udelukke særlige kundegrupper, jf. Markedsføringsloven § 1 om god markedsføringsskik.

Det er forbudt at forskelsbehandle på baggrund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, jf. § 1, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987 af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.. For en række tjenesteydelser gælder det, at en tjenestemodtager ikke må udsættes for diskrimination begrundet i sin nationalitet, vedtægtsmæssige hjemsted eller opholdssted, medmindre de forskellige betingelser for adgangen til en tjenesteydelse er begrundet i objektive kriterier, jf. § 5 i Lov om tjenesteydelser i det indre marked.