Command Palette

Search for a command to run...

Alkoholholdig sodavand markedsført mod unge under 18 år og vildledende brug af navnet "BraveWater".

Dato

26. oktober 2017

Afgørelsestype

Alkohol og andre uegnede produkter

Fuld sag

Emner

Forhåndsbeskeder

En virksomhed ønskede Forbrugerombudsmandens vurdering af, om det var i overensstemmelse med markedsføringsloven at markedsføre en alkoholholdig sodavand med navnet ”BraveWater” mod 16-25-årige.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det vil være i strid med Markedsføringsloven § 11, stk. 2 at markedsføre et alkoholholdigt produkt over for børn og unge under 18 år, herunder alkoholholdig sodavand.

Endvidere vurderede Forbrugerombudsmanden, at navnet ”BraveWater” ville give forbrugerne det indtryk, at man ville blive modig af at drikke den alkoholholdige sodavand. Forbrugeren ville dermed også få indtrykket af, at produktet kunne give succes eller forbedre forbrugerens psykiske eller fysiske formåen.

Derfor var det i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1, at markedsføre en alkoholholdig sodavand med navnet ”BraveWater”.

Lignende afgørelser