Diskotek politianmeldt for alkoholmarkedsføring rettet mod mindreårige
Dato
6. august 2021
Afgørelsestype
Alkohol og andre uegnede produkterReklamer på sociale medier
Fuld sag
Emner
Domme i straffesager
Lovreferencer
Et diskotek markedsførte et arrangement på sin Facebookside, hvor der indgik omtale af alkohol. Markedsføringen inkluderede fri entré for studerende og en invitation til nye elever fra byens uddannelsessteder. Dette fik Forbrugerombudsmanden til at vurdere, at markedsføringen også var rettet mod 16- og 17-årige.
Markedsføringens indhold
- Opslaget indeholdt teksten: ”Halv pris på alle Øl, drinks & shots!”.
Forbrugerombudsmandens vurdering
- Forbrugerombudsmanden vurderede, at opslaget var i strid med Markedsføringsloven § 11, stk. 2, da det indeholdt omtale af alkohol og var rettet mod mindreårige.
Afgørelse
Forbrugerombudsmanden politianmeldte diskoteket for overtrædelse af Markedsføringsloven § 11, stk. 2. Diskoteket blev idømt en bøde på 2.500 kr.
Lignende afgørelser