Command Palette

Search for a command to run...

Forbud mod bankers vilkårlige ændring af renter og gebyrer

Dato

30. marts 2004

Afgørelsestype

Etik og almene samfundshensynGebyrerUrimelige låneaftalerUrimelige vilkårÆndringer i aftaler

Fuld sag

Emner

Civile retssager

Sagen omhandler Forbrugerombudsmandens søgsmål mod Den Danske Bank og Finansrådet angående bankens forretningsvilkår og rådets anbefalinger til pengeinstitutterne.

Sagens baggrund

  • Den Danske Bank anvendte standardvilkår, der gav banken ubegrænset adgang til at ændre renter og gebyrer.
  • Finansrådet anbefalede lignende standardregler til de danske pengeinstitutter.
  • Forbrugerombudsmanden mente, at disse vilkår var urimelige og i strid med god markedsføringsskik.

Forløb

  • Forbrugerombudsmanden forsøgte at forhandle med Den Danske Bank om udformningen af bankens forretningsvilkår, men uden resultat.
  • Sø- og Handelsretten tog stilling til, om det efter Markedsføringsloven § 1 bør forbydes Den Danske Bank at anvende de beskrevne ensidigt fastsatte klausuler, og om Finansrådet bør forbydes at anbefale sine medlemmer at anvende klausulerne.

Problemstilling

  • Spørgsmålet var, om bankerne måtte ændre renter og gebyrer vilkårligt uden en saglig begrundelse.
  • Centralt stod vurderingen af, om de pågældende standardvilkår var i strid med god markedsføringsskik og anden relevant lovgivning.

Afgørelse

Sø- og Handelsretten forbød Den Danske Bank at anvende vilkår, der gav banken en ubegrænset ret til ensidigt at ændre renter, provisioner og gebyrer i forhold til private kunder. Dette gjaldt både ind- og udlån, kreditter, kreditaftaler med variabelt lånebeløb og garantier.

Retten forbød også Finansrådet, Danske Pengeinstitutters Forening, at anbefale sine medlemmer at anvende vilkår, der er i strid med de påbud, der blev givet til Den Danske Bank.

Retten lagde vægt på, at en sådan ubegrænset ændringsadgang er vanskeligt forenelig med god markedsføringsskik, da bankskifte kan være besværligt og dyrt for forbrugerne. Retten henviste også til Kreditaftalelovens § 9, stk. 3 og Kreditaftalelovens § 15, stk. 1, der kræver angivelse af betingelserne for ændring af omkostninger og variabel rente. Endelig fandt retten, at de anfægtede vilkår var i strid med artikel 4, stk. 1, litra b i direktiv 87/102/EØF, der ligeledes kræver angivelse af betingelserne for ændring af de årlige omkostninger i procent.

Lignende afgørelser