Forbrugerombudsmandens sag om interessedatabaser og krav om identifikation af annoncører ved samtykkeerklæring

Sagen omhandler Forbrugerombudsmandens fortolkning af Markedsføringsloven § 6 (tidligere § 6a) i relation til interessedatabaser, hvor forbrugere giver samtykke til at modtage reklamer fra en ikke nærmere angiven kreds af erhvervsdrivende inden for specifikke interesseområder.

Sagens omstændigheder

• Et selskab drev et interessedatabase-koncept, hvor forbrugere kunne tilmelde sig og give samtykke til at modtage reklamer fra en kreds af erhvervsdrivende inden for de områder, forbrugerne havde angivet interesse for.
• Forbrugerne kendte ikke navnene på de erhvervsdrivende, der kunne sende reklamer.
• Selskabet opfordrede forbrugerne til både at registrere sig på »Robinson-listen« (nej tak til reklamer) og tilmelde sig interessedatabasen (ja tak til reklamer inden for visse områder).

Forbrugerombudsmandens vurdering

• Forbrugerombudsmanden mente, at konceptet var i strid med Markedsføringsloven § 6, da forbrugerne ikke kendte navnene på de erhvervsdrivende, de gav samtykke til at modtage reklamer fra.
• Forbrugerombudsmanden anlagde retssag mod selskabet bag konceptet.

Sø- og Handelsrettens dom

• Sø- og Handelsretten var uenig med Forbrugerombudsmanden og frifandt selskabet.
• Retten fandt, at forbrugernes samtykke var tilstrækkeligt klart, selvom de ikke kendte navnene på de erhvervsdrivende.
• Retten fandt heller ikke, at en præmiekonkurrence brugt som lokkemiddel var i strid med god markedsføringsskik.

Afgørelse

Sø- og Handelsretten var ikke enig med Forbrugerombudsmanden i fortolkningen af Markedsføringsloven § 6 (tidligere § 6a) og frifandt enstemmigt selskabet bag interessedatabase-konceptet. Retten fandt, at forbrugernes samtykke var tilstrækkeligt klart tilkendegivet, selvom forbrugerne ikke kendte navnene på de erhvervsdrivende, der ville sende reklamer. Retten fandt heller ikke, at præmiekonkurrencen, der blev brugt som lokkemiddel, var i strid med god markedsføringsskik.