Forbrugerombudsmanden anker afgørelse om vildledende markedsføring af forbrugslån som kassekreditter

Forbrugerombudsmanden politianmeldte en forbrugslånsvirksomhed for overtrædelse af vildledningsforbuddet og kreditoplysningspligten. Sagen udsprang af Forbrugerombudsmandens egen undersøgelse af forbrugslånsmarkedet.

Sagens omstændigheder

• Virksomheden markedsførte forbrugslån som kassekreditter på en af sine hjemmesider.
• Lånene blev udbetalt som et engangsbeløb til forbrugerens bankkonto, uden tilknytning til en konto hos virksomheden.
• Forbrugerombudsmanden mente, at dette var vildledende, da en kassekredit ifølge kreditaftalelovens Kreditaftaleloven § 4 er en kreditaftale, hvor midler stilles til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.
• Virksomheden blev også politianmeldt for 16 andre forhold vedrørende vildledende markedsføring af lånene, herunder oplysninger om indfrielse og minimumsbetalinger.

Byrettens dom

• Københavns Byret frifandt virksomheden i spørgsmålet om markedsføring som kassekreditter.
• Retten lagde vægt på, at forbrugeren løbende kunne hæve et variabelt beløb op til et aftalt maksimum, og at midlerne kunne overstige den løbende saldo.
• Retten idømte dog virksomheden en bøde på 1 million kroner for 9 andre forhold vedrørende vildledende markedsføring og manglende kreditoplysninger.

Anke og senere udvikling

• Forbrugerombudsmanden ankede byrettens dom til Østre Landsret.
• Anken vedrørte spørgsmålet om markedsføring af lån som kassekreditter.
• Sagen blev ikke fremmet, da virksomheden blev taget under konkursbehandling, og der kom ny byretspraksis på området.

Afgørelse

Københavns Byret idømte forbrugslånsvirksomheden en bøde på 1 million kroner for 9 forhold, der udgjorde overtrædelser af vildledningsforbuddet i Markedsføringsloven § 5 og Markedsføringsloven § 6 samt kreditoplysningsforpligtelsen i Markedsføringsloven § 18.

Forbrugerombudsmanden ankede byrettens dom til Østre Landsret for at få prøvet spørgsmålet om markedsføring af lån som kassekreditter, men sagen blev ikke fremmet grundet konkursbehandling af virksomheden og nyere byretspraksis.